Af Stine Bosse. Bragt i Ræson d. 28.12.2020
I går viste Ellemann endegyldigt vejen for ret, stat og ansvarlig ledelse – i virkeligheden klarere end vores nuværende statsminister, som ikke har sagt, at fejl kan koste magten, hvis de indebærer ulovligheder eller (sagt på en pænere måde): manglende hjemmel.
ELLEMANN-JENSEN fortjener stor respekt for at tage netop den svære, men helt afgørende nødvendige position. Han kan udvikle sig til at blive netop den leder, den statsmand, oppositionen mangler. For at forsvare det, der ikke giver clicks – det usynlige men afgørende i et retssamfund, nemlig at regler gælder alle – det er det stof, en statsminister er lavet af.
Løfter vi os lidt op over dagens kioskbasker, er det klart: Opgøret handler om hvorvidt Danmark overhovedet skal have et blåt alternativ. I tilfælde af at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i fællesskab får væltet Ellemann, så er der ikke noget blåt ansvarligt projekt tilbage.
Ellemann – en tålmodig mand
Der kan nemlig hverken regeres forsvarligt med Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti, idet begge partier erklærer at ville have Danmark ud af EU. Projektet med at samle partierne er allerede vanskeligt nok for Venstre og Konservative, men lykkes operation “Inger til magten” for NB og DF, vil hun skylde sine “fløjfæller” så meget, at alt kan ske.
I det knap halvandet år, der er gået, siden Ellemann fik formandsposten, har Inger ikke været loyal. Gang på gang har hun modsagt ham. Gang på gang har hun ladet andre partier kæmpe sin kamp – langt ind i det før så hæderkronede parti. Det har udmagret alle – undtagen hende selv. Det er blandt andet på grund af dette, at hun er blever sammenlignet med Trump: “Mig, mig, mig” først og sidst – ikke Venstre. Heller ikke det samlede borgerlige alternativ til den regering, vi har i dag.
Og det har ikke skortet på håndsrækninger fra Ellemann. En tålmodig mand, vil jeg kalde ham. Han har pligtskyldigt rakt hånden ud til sin næstformand. Indimellem er det oplevet helt tåkrummende, idet hun har trådt på sin formand igen og igen. Men nu må det stoppe. Det tror jeg godt, han er klar over.
Et samlet borgerligt alternativ må der til
VENSTRE MÅ vokse sig stort igen – partiet skal bruge alle kræfter udadtil, og de skal vise en borgerlig vej, der ikke stiller spørgsmålstegn ved Danmark i verden. Det er vigtigt at holde fast i Danmarks rolle i EU, og vise at man gør det med stærke værdimarkeringer.
Gennem de sidste 10-15 år har både Venstre og Socialdemokratiet behandlet EU-relationen og EU-spørgsmål stedmoderligt. Men siden den håbløse afstemning om retsforbeholdet, og siden Brexit og Trumps sejr i 2016, er begge partier vågnet op. Mest tydeligt Venstre som har kappedes med de Radikale om hvem, der er det mest EU-positive parti. Derfor er ulykken pt. så stor i blå blok. Kommer Venstres leder til at skylde det ekstreme højre noget, er det skidt. Rigtig skidt.
Partiet skal naturligvis være det stærke liberale alternativ, hvor frihed for individet er i centrum. Der er brug for det – og Kære Jakob Ellemann: Pladsen er pt. ledig. Tag den – og gør dit parti klart, at dette ikke handler om Inger, men evnen til at realisere det samlede borgerlige alternativ.