Jeg kan huske, at et af de billeder, der fasinerede mest i min barndoms tegneserielæsning, var Anders And, der så sig i to spejle, et for og et bag. Det gav indtryk af uendelighed, altså at spejlbilledet fortsatte i det uendelige.
Samme fornemmelse får jeg ind imellem, når jeg lytter til eller læser om den igangværende valgkamp. Det er analysen af analysen af analysen, og måske i ny og næ en egentlig politisk vinkel. Det er som om personer i medierne er mere optaget af mediernes vinkler og udlægninger, end af de egentlige budskaber.
Lige netop denne gang er det rigtig ærgeligt. For der er egentlige politiske forskelle, der bør fortælles, forklares og formidles. Det er nemlig et vigtigt valg, vi står overfor. For mig at se, er det ikke længere alene et valg mellem blå og rød blok – det er jo ellers så herligt enkelt at formidle. Nej, det er gudskelov også blevet et valg mellem blokpolitik eller samarbejde.
Det er så befriende. Der kommer et frisk pust ind i det ellers til tider lumre lokale, og det giver håb om, at gensidig respekt og samarbejde faktisk kan lykkes. Ikke bare fordi det ser bedre ud, eller som een udtrykte det, er mere dansk. Nej, fordi det er det eneste, der kan føre os hurtigt, ordentligt og sikkert gennem og senere ud af den økonomiske krise, vi og det meste af den vestlige verden er havnet i.
Vi kan ikke bare lukke omverdenen ude, håbe på det bedste og tro, at vi kan selv i Danmark. Nej, vi har brug for omverdenen. Vi har brug for vækst i det private erhvervsliv, det giver arbejdspladser. Og vi har brug for balance i det offentlige regnskab, det giver råderum. Altså ikke bruge flere penge end skatter og afgifter, åbner økonomisk mulighed for. Herligt at se at næsten alle partier tager disse grundforudsætniner alvorligt.
Danmarks omdømme skal styrkes, og det kan kun gå for langsomt med at forlade den kedelige position, vi har indtaget, som et lille sig selv nok land. Særligt nu hvor vi står overfor EU formandsskabet, er det godt at få luftet ud. Vi har muligheder for under formandskabet, at få sat et nyt fingeraftryk i EU, og vise, at vi er til andet end bomme og grænsekontrol.
Frisk luft henover midten, reformvilje og politisk ansvarlighed, også i forhold til udsatte grupper og tydelige tegn på at rullegardinerne er trukket op. Så har man lov til at tro på fremtiden.