Balladen i klasseværelset.
Ytringsfrihed er netop blevet udnævnt til den væsentligste rettighed blandt menneskerettighederne. I vores del af verden kan vi glæde os over, at samme ytringsfrihed er en væsentlig del af vores samfundsindretning.
Som en naturlig konsekvens af begivenhederne i Norge, men også som en refleksion over den hårde tone i Danmark, når emnet er indvandring, bør vi imidlertid udvide talen om ytringsfrihed. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke tør drøfte måden, vi taler på af skræk for at blive beskyldt for ligegyldighed overfor ytringsfriheden.
Når det talte ord er frit, må der på samme tid være en almindelig forståelse af respekt for den måde, man formulerer sig. Ellers bliver det en utålelig debat, hvor hovedfokus bliver de grimme ting, man kan finde på at kalde hinanden, og hvor substansen, der tales om, drukner i eder og forbandelser.
Jeg ved ikke, hvordan de, der ynder den hårde tone, opdrager deres børn. De fleste af os har vist lært vores børn ikke at kalde andre ved øgenavne eller tale nedsættende om andre. Det betyder jo ikke, at vi samtidig har sagt, at de skal elske alle andre og ikke forholde sig kritiskt til omverdenen og andre mennesker.
På samme måde som i klasseværelset kræver debatten på f.eks Facebook, at man faktisk taler om substans og ikke forfalder til latterlige grovheder eller ekstreme ytringer. Sådanne vil jo aldrig føre nogen steder hen. Det vil alene blive grove ord, der apellerer til ekstrem adfærd.
Flot at man i Norge indser dette i kredse, der ellers har flirtet med den grove retorik, og trist at vindretningen ikke kom fra nord. De danske meningsdannere, der finder stor inspiration i grovheder burde bruge denne anledning til at genfinde kammertonen. Det kan da ikke være tilfredsstillende kun at blive lyttet til, hvis man siger diverse grovheder om andre mennesker.
Det er enden på vores vigtige ytringsfrihed, hvis vi ikke betræber os på at tale ordentligt. For til sidst vil der stå en lærer i klasseværelset og råbe:
“Shuuuuuut up”! Og mange vil sige,”endelig en stærk mand (eller kvinde), der kan skabe orden”.