Skiftende ministre har – og efter min mening med rette – foreholdt virksomhederne deres sociale ansvar. Også kaldet CSR – Corporate Social Responsability på engelsk. Seneste skud på denne stamme er kravet om, at virksomhederne i årsrapporterne redegør for deres indsats på området. Forskellige virksomheder har modtaget dette budskab med forskelligt temperament.
Nogle virksomheder lever med det som et nødvendigt onde, og gør ‘noget’, fordi det skal man jo. Lad os kalde det en lunken CSR politik. Andre virksomheder tager handsken op og går ind i dette med åbenhed og lyst til at gøre en forskel. Og endelig er der virksomheder, hvor det sociale ansvar er tæt knyttet til virksomhedens DNA.
Men hvad når det kommer til Danmark eller til staten? Her ser det noget sløjere ud. Rådet for virksomheders sociale ansvar, hvor jeg er medlem, henvendte sig til Finansministreriet, Danmarks største indkøber, og foreslog, at man skulle følge de anvisninger til “ansvarligt indkøb”, som man nu opfordrer virksomhederne til at følge.
Men nej, det kunne der ikke være tale om. Det virker mærkeligt på mig, når jeg har hørt finansminsteren ved utallige lejligheder ytre sig i det vigtige og åbenbart rigtige i, at virksomheder opfører sig socialt ansvarligt.
Arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar, som det er formuleret for rådet, handler også om at profilere eller “brande” danske virksomheder. De fleste fleste er klar over, at der er tale om en vis “branding-effekt”. Men hvad så når vi som Danmark ikke tænker så langt? Hvad så når vi som Danmark vil sætte symbolske bomme op ved grænsen? Hvad så når vi som Danmark lader hånt om EU-samarbejde, internationale konventioner og forpligtelser, vi har påtaget os?
Så er det lige meget, hvor meget danske virksomheder pålægges eller gør af egen drift. Så forsvinder al den “brand-værdi” som dug for solen.
Vi har et ansvar for i Danmark at værne om og udbygge det omdømme, vi har – eller måske rettere – havde, som et gæstfrit, imødekommende og tolerant samfund. Ikke naivt eller underdanigt, men med en stående invitation til samhandel og samarbejde.
Det er, om noget, dette vi skal leve af i fremtiden Det er det omdømme, der skal tiltrække dygtige folk, så de gerne vil arbejde her, tiltrække turister til de dele af Danmark som i stigende grad lever af dette og sidst men ikke mindst åbne døren i udlandet for vore virksomheder. Når et produkt skal sælges, er det ikke kun virksomhedens sociale ansvar, der tæller. Det er nok så meget Danmarks.
Danish 
English