Der gik en engel gennem stuen

Ikke fordi der blev stille – tværtimod, men fordi det er noget af en befrielse at se det politiske spil, der har udfoldet sig de seneste uger og især dage.

Herligt med noget ilt til demokratiet. Det er sundt for en befolkning at se rigtig politik, der faktisk betyder noget, blive skabt. Det uddanner os og træner os. Træner den kritiske sans og dømmekraften.

Jeg var lige ved at tro, at det aldrig mere ville ske og at den delvist medieskabte blokpolitik ville blive den eneste model fremover. Men gudskelov har vi nu set, at politik stadig kan strikkes sammen på midten af det politiske rum. Man kunne påstå, at blokpolitik er lige så godt som andet. Men i kompromisserne ligger det repræsentative demokratis store kunst. Denne består i, at så mange af et samfunds medlemmer som muligt kan genkende sig selv i den førte politik.

Man kan være enig eller uenig i resultatet. Man kan mene, at kompromisserne har været for dyre, eller at risicierne for uoverskuelige. Men tilbage står, at politisk håndværk tæller, og at de færdige og kedelige drejebøgers tid, ihvertfald for en tid, er forbi.

Det er sundt for særligt de yngste vælgere at se, at det betyder noget, hvor man sætter sit kryds, og at det af samme grund er væsentligt at følge med i politik. Af og til har jeg lyttet til unge menneskers irritation over, at det hele jo er aftalt, eller at det er ligegyldige enkeltsager, der fylder. Nej, ikke denne gang. Her har vi set rigtig politik for fuld udblæsning.

Hvem, der ender med at tabe og vinde det store spil, vil valget vise. Men lige nu kan vi glæde os over at leve i et ægte demokrati, med frihed til at have forskellige syn på, hvad der skal til. Lad os håbe, det bliver endnu mere tydeligt under “den rigtige” valgkamp, hvad valget står mellem.

Vi lever i en tid hvor forandringerne ikke bare er store, de kommer også i et hidtil uset tempo. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, hvem vi betror den endegyldige indflydelse.

Der er meget på spil de kommende år, og vi har brug for at blive oplyst af politikerne om netop deres vision for samfundet. Derefter skal vi vælge. Og til slut vil de valgte så skulle indgå de altid nødvendige kompromisser. Meget bedre end kontrakter, som i en verden med forandringer i høj hast udsætter os for den dummeste risiko af alle – “dumstædighed”.