Caminovandrere
I 2008 gik jeg en lang tur med fire dejlige unge mennesker. De havde alle ikke vestlig indvandrer baggrund, de havde alle en fortid, som havde negativ indflydelse på deres strafattest, og de havde forskellige udfordringer i forhold til det at blive en del af det danske samfund.
Jeg var og er efter uroen, der udsprang af Muhammedtegningerne, optaget af vores manglende evne til at give gode svar på de unges, især unge mænds frustrationer. Frustrationer over fra tidlig barndom at være udenfor, at være defineret som et problem og at være dagligt konfronteret med dette. Sådanne frustrationer er farlige, og vil før eller siden kunne provokere til ligegyldighed overfor fællesskabet eller ligefrem uro.
De fire unge mennesker jeg vandrede på den spanske caminio med, var ikke rekrutteret på anden basis end alder, strafattest og at de skulle have eller have et ønske om en studentereksamen. Disse fire unge mennesker viste sig imidlertid at være nogle af de mest vidunderlige mennesker, jeg har mødt. Humørfyldte, nysgerrige, veloplyste og med en vidunderlig humor.
Jeg har i dag kontakt til flere af dem, og det går dem godt. Ikke på grund af mig eller turen, men fordi de har stærke ressourcer i dem selv, som vi aldrig havde set og som de derfor ikke selv troede på. Det gør de nu.
Find mere inspiration: Etnisk erhvervsfremme