Den eneste funktion, som forbeholdet har, er en svækkelse af Danmarks fremtidige sikkerhed

Uddrag fra artikel bragt i Ræson d. 18/5-2022.

Når vi den 1. juni skal stemme om forsvarsforbeholdet, handler det mest om at få indflydelse på vores egen tryghed og sikkerhed. De andre lande i EU er ved at lægge planer, så de næste generationer også kan leve et liv med fred og stabilitet. Her skylder vi fremtidens Danmark at sidde med ved bordet, når EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik bliver lagt.

Danmark kan ved at stemme ja den 1. juni vinde indflydelse og øge vores sikkerhed. Da vi i 1993 fik det danske forsvarsforbehold, var årsagen den, at vi var usikre på, hvordan det fremtidige forsvarssamarbejde ville udvikle sig. Dengang var der forestillinger om, at Danmark måske kunne tvinges til at deltage i EU-missioner, men denne usikkerhed findes ikke længere.

Samtidig har erfaringerne fra en ustabil sikkerhedspolitisk situation i verden under Donald Trump, og Ruslands invasion i Ukraine vist, at vi i EU er nødt til i højere grad at tage ansvar for Europas fremtidige sikkerhed.

EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde er mellemstatsligt, hvilket betyder, at vi selv kan vælge, hvilke missioner vi ønsker at deltage i. En luksus model med lutter muligheder. Vi kan sige ja eller nej til deltagelse, og endelig kan vi blæse i det helt store horn og nedlægge veto overfor en given aktion.

Vi får i tillæg et hav af muligheder for at styrke hele EU’s, herunder Danmarks, forsvar. Vi får eksempel ret til at deltage i uddannelse, træning og øvelser. Bl.a. på EU’s Cyber Academia og i flere hav og havne-projekter, der styrker den fælles overvågning.

Vil du læse mere? Så kan du finde hele artiklen her: