Det er svært at tale om lederskab uden at tale om ansvarlighed. Hvis lederskab kun handler om at opnå ét mål, f. eks. at tjene penge, reduceres det hurtigt til management eller diktater. Det er ikke svært at forfølge ét mål, og det er relativt nemt at “styre” sig til det.
Er lederen derimod optaget af at nå flere mål, kan man meningsfuldt tale om lederskab. Lederskab åbner sig imod andre, og kalder på involvering. Det rummer engagement – også andres, og det viser en vej. Lederskab er ikke en værktøjskasse, som man kan købe sig til, lederskab handler om at ville andre mennesker noget. Det være sig kunder eller medarbejdere. Og lederskabet folder sig ud i evnen til at få andre mennesker til at følge én. Ikke gennem diktater, men gennem egen vilje.
Når vi taler om lederskab i en stadig mere oplyst verden, kræves der også ansvarlighed. Ikke bare som CSR – Corporate Social Responsability, men i forhold til ansvarlighed i alle beslutninger. Hvis CSR bare bliver en værktøjskasse man køber sig til, mister den sin egentlige værdi. Ansvarlighed også den overfor samfundene man opererer i, er en integreret del af godt lederskab.
Visse ting ses slet og ret tydeligere fra toppen. Der opstår erkendelser, som ikke kan opdages, før perspektivet bliver et fugle perspektiv. Dette forpligter. Lad mig give et eksempel:
Fornylig sad jeg på et hotel i Jakarta, Indonesien. Jeg sad og nød min morgenmad i det, man kan kalde en business lounge. Min opmærksomhed blev fanget af en livlig (man skal passe på, hvor man taler om hvad og hvor højt) debat ved bordet ved siden af.
Der sad 5-6 forretningsfolk, som tydeligvis drøftede køb og salg af et luftfartselskab.
Drøftelserne handlede om strategi, om muligheder og trusler og om hvad der var afgørende for succes med denne transaktion. Meget spændende!
På et tidspunkt siger den ene herre; “Ja, vi ved jo at dette selskab, som så mange andre flyselskaber i Asien, har været kendt for uheld og problemer. Men det skyldtes, at de pressede deres medarbejdere, herunder piloterne for meget. De uddannede dem for kort, og bad dem flyve alt for mange timer. Det kostede på uhelds risikoen. Nu er de stabiliseret, og i en god gænge. Væksten har de altså presset igennem, men nu er de på plads.”
Jeg hørte (måske med vilje, idet jeg jo var på rejse i Asien), ikke hvad det var for et selskab. Og det er også underordnet. Helt centralt er det imidlertid, at notere sig spørgsmålet om ansvar. Ikke som en tom CSR floskel, men som et spørgsmål om flyve sikkerhed. En sikkerhed alle der flyver er optaget af.
På samme måde, men i forskellig sværhedsgrad, gælder for al ledelse, at man er med til at tage risiko og tage beslutninger og derigennem have indflydelse på andre menneskers liv og levned. Derfor er det så vigtigt, at ledere tager ansvar alvorligt. Påtager sig lederskab og fra tid til anden siger fra overfor f.eks. at løbe større risici end nødvendigt. Dette gælder særligt i en stadig mere international verden, hvor der altid vil være en ny ung pilot, der vil tage jobbet. Også hvis det betyder at man flyver nærmest i døgndrift.
Det ligger ikke i den lette ende af lederskabet at tage ansvar, men det er helt nødvendig i forhold til en bæredygtig udvikling i verden.