I dag har virksomheder og erhvervsledere meget større indflydelse på samfundet end for blot få år siden. Og der er samtidig stigende forventninger til virksomheders ansvarlighed.
Emil Spurr Madsen fra Juridisk Diskussionsklub har interviewet mig om erhvervslivets magt, og du kan her læse mine svar på hans spørgsmål.
Hvad definerer magten i erhvervslivet?
Magt i erhvervslivet er næsten entydigt defineret af to forhold: at man kan levere resultater, dvs. at man kan skabe en forretning og et overskud, og så i stigende grad kommunikationsevner, altså at man faktisk også evner at forklare det, man laver – og i nogle sammenhænge forsvare det, man laver.
Dvs. dem, som besidder evnen til at gøre netop de to ting, sidder på magten i erhvervslivet?
Ja, hvis man som erhvervsleder skaber resultater og kan forfægte ens gerninger og beslutninger, så er man magtfuld og har indflydelse på samfundet. I betydeligt højere grad end for nogle få år siden.
Også politisk indflydelse?
Ja. Det er blevet meget mere legitimt, at erhvervsfolk har politiske synspunkter og udtaler sig politisk. Det er i virkeligheden lidt under en beskæmmende dagsorden, da erhvervsfolk ikke skal vælges demokratisk. Derfor kan vi sige det, der er upopulært. Og samtidig det, der skal siges.
Det sker i høj grad lige nu …?
Ja, og det er meget interessant at følge. Især hvis du ser på forløbet igennem de seneste 10-15 år. Fra jeg blev koncernchef (i 2003, red.) og ikke var bange for at gå ud og have politiske – aldrig partipolitiske, man sagspolitiske – standpunkter, og til i dag, der er sket helt vildt meget. I dag priser politikerne selv vores udtalelser velkommen. Jeg modtog i 2008 Lloyds-prisen fra daværende skatteminister Kristian Jensen, hvor hans begrundelse bl.a. var, at jeg ikke var bange for at blande mig i samfundsspørgsmål.
Hvordan bør erhvervslivets magt blive brugt?
Først og fremmest vil jeg sige, at jo mere magt og indflydelse, desto større forpligtelse til at tænke ansvarligt. Erhvervslederne bør leve op til det ansvar, der følger med magten. Og måske bør de endda gøre lidt mere end, hvad samfundet forventer; gå skriftet længere, ræk en hånd ud til folk, der har det svært. Du kan sammenligne det med en familiesammenhæng: den, der har magten, bør også være den, der har et overskud til at vise ekstra ansvarlighed. Det er dybest set den samme mekanisme, når vi taler virksomheder.
Lever danske erhvervsledere op til det?
Tja, det mener jeg faktisk, at størstedelen gør. Hvis du sammenligner Danmark med en række andre lande, så er vi nok ret gode, hvad det angår. Kan vi så gøre mere? Helt klart ja.
På hele det tema, hvor vi snakker: hvordan skal det her land løfte sig, og hvor vi snakker arbejdspladser, ungdomsuddannelser osv. Der savner jeg ind i mellem en røst fra et erhvervsliv, der siger: ”selvfølgelig er der ikke nogen unge mennesker, der skal stå uden praktikpladser. Det fixer vi.” Hvor bliver den af?
Man kan altid som erhvervsleder værne sig med parolen om, at man blot er sat i verden for at drive virksomhed og tjene penge. Men den synes jeg altså ikke holder i det moderne samfund, som vi kender det i dag.
Interviewet er bragt i bladet Stud.Jur – se mere på Juridisk Diskussionsklubs hjemmeside
Danish 
English