Forenet i mangfoldighed

”Forenet i mangfoldighed” er EU’s motto. Det passer stadig, men vi må i dag konstatere, at vi er blevet lidt mindre mangfoldige. Vi siger farvel til en væsentlig nation i det europæiske samarbejde, og det må vi gøre med vemod og refleksion.

Det har runget hult, når den britiske premierminister David Cameron gennem valgkampen har slået på tromme, for at briterne skulle stemme ”stay”, når han i årevis har kritiseret EU. Hvordan kan han tro, at hans landsmænd vil stemme ja til det europæiske projekt, når han, og andre nationale politikere, har undermineret betydningen af EU i årevis og blamet ”the bureaucrats of Brussels”?

Sådan kan man ikke behandle sine borgere, og gør man det, vil man blive straffet som ham, der går over i historien, fordi han lod sit folk i stikken. Han har overladt vores britiske EU-medborgere til populismens grådige hajer, der har fyldt befolkningen med en uskøn cocktail af angst for fremmede, drømmen om ”The Big Empire” og deciderede usandheder.

Eneste trøst for Cameron er, at han ikke er ene om udåden. Tæt ved alle nationale politikere taler om, at EU har svigtet – men de undlader elegant at forklare, hvordan de selv er en del af beslutningsprocessen i EU, og hvordan vi borgere kan påvirke samme beslutninger. Det må høre op. Vi må som borgere i EU kræve af vore nationale politikere, at de involverer sig og os i EU’s arbejde. Ikke bare ved festlige lejligheder, som ved parlamentsvalg og folkeafstemninger, men løbende og hele tiden.

Skal vi også stemme?

Fløjene i dansk politik vil også have en afstemning. Inden vi overvejer at tage stilling til det forpligtende samarbejde, må vi kende alternativet. De højreorienterede kræfter taler om Nationernes Europa – men hvad er dette? Det savner jeg klart svar på. Samhandel, fri bevægelighed og menneskerettigheder er eksempler på, hvad Den Europæiske Union giver af muligheder og rettigheder. Kan fortalerne for Nationernes Europa garantere, at dette også findes i deres alternativ? Man kan ikke forsvarligt bede befolkningen tage stilling til ja eller nej, før det er tydeligt, hvad nej er. Det ansvarssvigt kommer til at skrive Cameron ind i historien, og mon ikke andre ansvarlige politikere vil lade ham indtage den post alene.

And the winner is … Putin. Han nyder hvert sekund i disse timer. Et splittet EU har stået øverst på hans ønskeseddel i årevis. Han har sågar finansieret Front National, der priser det britiske EU-skeptiske parti Ukip, og vores eget DF ligger som bekendt ikke langt fra Ukip i ånden. Måske er dét Nationernes Europa? Putins splittede Europa.

Fred, menneskerettigheder og demokrati binder os sammen på tværs af grænser i Europa. Det må vi ikke tage for givet, men stå sammen om – både i dag og i morgen. Udvikle, ikke afvikle. Engagere os, kræve noget og stole på, at EU’s motto ”forenet i mangfoldighed” faktisk kan bære os alle – med eller uden Storbritanniens deltagelse.