Forskellighed er en forudsætning for udvikling

Når man i erhverslivet taler om forskellighed som drivkraft, er det ikke uden grund. Det virker nemlig befordrende for nytænkning og innovation at sætte forskellige mennesker sammen. Der kommer energi, flere vinkler og masser af spændstighed ud af det. Dette er helt naturligt i teams, der skal udvikle, men også i andre grupper og altid i ledergrupper er forskellighed en styrke.

Hvorfor er vi så som samfund bange for forskellighed? Hvorfor ser vi ikke den tosprogede som mere kompetent end den, der kun kan et sprog? Hvorfor tales der om, at vi helst skal være ens?

For mig er svaret enkelt. Vi har simpelthen ikke evnet at udvikle vores kollektive åbenhed og nysgerrighed. Vi har ikke tilstrækkelig tro på os selv til ikke at være urolige for det fremmede. Det sidste helt uden grund. Vi har i Danmark utroligt meget at glæde os over, og gennem tiderne har netop vores samhandelsevne, nysgerrighed på verden og åbenhed båret os langt. Derfor er der i vores DNA det bedste materiale til at møde en verden, der hænger mere og mere sammen.

Der er alt mulig grund til at udvikle vores evner, til at favne andre kulturer og til at leve sammen. Vi bør som det lille samfund, vi er, være dygtige til at få udvikling ud af forskelligheden. Og det haster. For hver gang vi stigmatiserer, sætter grupper af borgere udenfor døren eller forsøger at ensrette, fortaber vi den helt fantastiske mulighed for udvikling som alle store virksomheder i dag mestrer. Vi bør derfor vende hele den kollektive samtale om, hvordan vi skaber den bedste sameksistens om.

Ensretning eller assimilation er at spilde skønne kræfter. Nej, lad os berige os med forskelligheden. Tage den som en gave og mulighed, og lad os så sammen udvikle vores dejlige Danmark til et foregangsland, hvor forskelle bruges som drivkraft og energi til at skabe arbejdspladser og til at videreudvikle vores stolte traditioner for samhandel og nysgerrighed på verden.

Lad mig eksperimentere med to eksempler, hvor vi ved blot at skifte attitude kunne få helt nye billeder af samfundet frem. Når børn fra familier, hvor der tales andet end dansk, kommer i skole, modtager vi dem med en forventning om, at de kommer med en kompetence. De kan jo mere end bare dansk. Og virksomheder, som har f.eks. mellemøsten som marked, beslutter at 15 % af deres ansatte i Danmark skal have kultur baggrund fra disse samme markeder.