Dette kunne lyde som en invitation til en drink på terrassen, men denne klumme handler om risiko og rettidig omhu.
Kunne vi dog bare have set boblerne i økonomien i 2006 og 2007, så havde vi været mange kvaler foruden. Sådan har mange politikere og beslutningstagere nok tænkt de seneste år. Endnu vigtigere er det naturligvis at se disse økonomiske bobler, mens de er under opbygning, for så kan man reagere på dem, og eventuelt forhindre deres udvikling.
Derfor er det interessant at holde øje med hvilke bobler, der i øjeblikket kan være under opbygning. Som når magasinet The Economist i begyndelsen af maj pegede på risikoen for en ny kulstofboble: ”Enten tager regeringerne ikke klimaudfordringen alvorligt, eller også er de fossile virksomheder overvurderede”, skrev de, og konkluderede, at de aktuelle problemer med EU’s kvotesystem og de globale klimaforhandlingerne nærmest gør det fornuftigt at spekulere i en mislykket klimapolitik.
Faktum er, at en stor andel af jordens reserver af olie, kul og gas bør blive i jorden, hvis vi skal undgå, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader i dette århundrede. Udfordringen er således ikke, at vi er ved at løbe tør for fossile brændsler, men at vi – bl.a. på grund af stadigt mere avancerede udvindingsteknikker – har alt for meget af dem. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA), bør mindst to tredjedele af de kendte fossile reserver blive i undergrunden.
Det britiske Carbon Tracker Initiative advarer mod en ny økonomisk boble a la nullernes boligboble, hvis fortsat massive investeringer i fossil energi foretages i den tro, at samtlige forekomster udnyttes. Sidste år brugte de 200 største fossile selskaber i verden knap 700 mia. USD på at finde og udvikle nye fossile reserver. Hvis denne udvikling fortsætter over de kommende ti år, risikerer vi, at op mod 6 billiarder USD (35 millioner milliarder kr.) spildes på ”ubrændbare” eller strandede aktiver.
Som så ofte før handler dette om at give klare politiske signaler for fremtidens rammer. Det kan ikke komme bag på nogen, at Danmarks grønne tænketank CONCITO, hvor jeg er formand, ønsker sig tydelige mål for reduktion af CO2. Herunder en høj pris for forurening med CO2, som kan sætte fart på den grønne omstilling til vedvarende energi og mindre klimabelastning. Det kan heller ikke komme bag på nogen, at disse målsætninger skal være fulgt af konkrete handlingsplaner. Kun på den måde kan man skabe klare betingelser for investeringer og klare beregningsforudsætninger for det marked, som stiller kapitalen til rådighed.
Der er derfor gode grunde til at gå i dialog om tilrettelæggelsen af omstilling til nye energiformer. En dialog vi har gode traditioner for i Danmark, og som lige nu kalder på refleksion i forhold til, hvordan vi undgår at bidrage til videre opbygning af bobler. Én ting er sikkert: Uden klare politiske beslutninger, som kan overbevise markedet om, at det er sund risikospredning at investere i vedvarende energi og andre klimavenlige løsninger, vil vi stå overfor ikke “bare” en finansiel boble, men en klimaboble, som er selvforstærkende i sin natur.
Den 11. juni 2013 kommer jeg omkring samme emne i Berlingske i indlægget Tidlig advarsel til finanssektoren.
Danish 
English