Finans Danmark vågner op til et helt nyt politisk landkort. Meget tydede i den retning, men mon ikke både de Radikales og måske særligt Enhedslistens store fremgang, kan ryste selv en garvet finansperson.
Ved nærmere eftersyn og efter dagens første kop kaffe, vil de fleste dog nok falde til ro, og så må der være nogle, i hvert fald i en herværende bank, der kan glæde sig over, at det Liberale grundsyn vel ikke har været stærkere repræsenteret i nyere tid. Jeg tænker her på Liberal Alliances entre i folketinget, i kombination med Venstre. Og så tillader jeg mig at holde de liberale takter hos de Radikale højt. Det er der nok brug for de kommende dage.
Til sidst var de tydeligt trætte, politikerne. Fra alle dele af det politiske billede, har de været meget optaget af dialog i denne valgkamp. Mange havde spået en grim og personlig kamp. Denne udeblev pånær et par lidt forkølede forsøg. Det er en stor sejr for alle de politikere, der har været i ilden, en sejr for demokrati og endelig har det banet vej for, at det midtsøgende og bredt funderede, vil have en lidt lettere gang på jord i det nye Folketing.
Det har Danmark brug for. De nye ansvarshavende vågner nemlig op til en verden, hvor problemerne ikke er blevet mindre i løbet af valgkampen. Et EU, hvor det bliver et skæbnesvangert formandsskab, der venter, et aktiemarked, der gør det vanskeligere end nogensinde at være pensionsselskab, en banksektor, hvor det sidste, man har brug for, er skatter og endelig et boligmarked, der er mere end dybfrosset.
Det vil kræve sin kvinde. Jeg er jo nødt til at kippe lidt med flaget ved det faktum, at Danmark har fået sin første kvindelige statsminister. Ikke et rødt flag, men det grønne kan vel gå. Og apropos grøn, så har der været talt meget om klimaforandringer, kloakker og pensionsinvesteringer. Udsigterne til at realisere disse ideer, ser muligvis lidt lysere ud nu.
For de, der har brug for trøst, kan man endelig fremhæve det faktum, at alle politikere i regering, eller som støtte for en regering, tvinges fra første dag til at tage sig af egentlige udfordringer i samfundet, og derfor må slippe de mere luftige drømme om store samfundsomvæltninger.