Det er håbets farve, det er de konservatives partifarve, det skulle være særligt sundt for os mennesker at se på, og det er endelig betegnelsen for store dele af den politik, den nye regering signalerer.
Det er værd at bemærke, og for nogen af os, glæde os over, og for alle at tage bestik af. Det kommer til at præge den ledelsesmæssige dagsorden i hidtil uhørt omfang, og denne gang ikke som en mere eller mindre ægte følt CSR-dagsorden, nej som et realpolitisk faktum.
Finanssektoren får travlt
Det betyder noget for aktører i den finansielle sektor, når dagsordenen for f.eks. klimatænkning går ind i en ny fase. Det betyder, at de der ikke er i gang med at forstå implikationerne får travlt.
At skulle nedbringe CO2-udslippet med 40 procent kommer nemlig til at betyde behov for nye investeringer og omlægninger. Nogle kunder bliver glade og får nye muligheder, andre får udfordringer. Det er vigtig basisviden både i bank og forsikring.
De nye vindere
Hvad skal man så gøre? Ja, de dygtigste er allerede igang. De ved, at deres kunder kommer til at få brug for ny rådgivning, de ved at nye vindere og vækstgeneratorer vil opstå, og de ved, at det at have orden i ejet hus kommer til at gøre en forskel.
Nu er den finansielle sektor ikke den store CO2-udleder, men for at forstå hvordan ens kunder kommer til at tænke grønnere, er man faktisk nødt til selv at være i gang. Og denne gang er det ikke bare for at kunne skrive om det i afladsafsnittet om CSR i årsrapporten. Nej, now we mean business.
De få og frelste
Hvis der nu sidder en eller anden vantro og tænker, hvad taler hun om? Det er stadig for de få og de frelste, så kommer her en historie fra mit virkelige liv. Og tro mig, det bliver manges med mig.
Jeg bor på en gård. Der er en pæn stor bolig, og der er et lejemål samt udbygninger, hvoraf de fleste er udlejet. Og selvom jeg har fået nye vinduer og efterisoleret, så er det stadigt rasende dyrt at varme op, og der er et betydeligt elforbrug, som følge af de mange aktiviteter. Derfor, og fordi jeg ønsker at yde mit bidrag til at nedbringe CO2-udslippet, er jeg i markedet for alternative energikilder. Jeg opsøger vindmølleleverandører og jordvarmeleverandører. Fine forslag kommer på bordet.
Ikke paratviden
Så nu vender jeg mig til min bankrådgiver. For der er jo en investeringscase, som jeg gerne vil drøfe, målt op imod andre investeringer. Han tænker fortsat. Endnu ikke paratviden, hverken hos ham eller min revisor. Men det bliver det. Og de der hurtigst ser dette som en forretningsmæssig mulighed og ser det som en anden type “new normal”, kommer til at vinde kunder og omdømme på een og samme tid.
For forsikringsselskaberne ligger udfordringen i at forsikre de mange nye anlæg, der kommer, forstå risikoen og vejlede kunderne offensivt omkring de nye mulighder. Det vill da være skønt at få en mail fra min tryghedsejer, der fortalte om, hvilke forsikringsmæssige overvejelser jeg bør gøre mig, hvis jeg ender med at være selvforsynende.
Den ledelsesmæssige udfordring ligger i at få kompetencerne på plads, at få de nye dagsordener sat og sidst men ikke mindst at komme om på den anden side af blot at tænke klima rigtigt, som en del af en løsrevet CSR politik.
Nu gælder det nemlig business.