Grundlovstale i Odense

Grundloven er vigtig, ikke bare fordi det er en grundlov og slet ikke alene fordi, den er dansk. Nej, den er vigtig, fordi det er en værdilov. En lov, som angiver vores grundlæggende rettigheder og en lov, som designer måden, magt forvaltes.

Det er også en lov, som har ydet inspiration til andre. Nye nationer har bygget deres lovgivning på vores grundlov. Det er dejligt at vide, at vi her har udviklet en basismodel, der kan inspirere andre. Men er det nok? Eller er det med grundlove som med alt andet, at det må forandres og fornys for at holde sin værdi. Jeg tror både ja og nej.

EU’s traktater vores nye grundlov
På mange måder er EU’s traktater vores nye grundlov. Der er betydelige værdier indlagt i disse, som vi måske ikke tænker på i vores travle hverdag, men som vi, hvis de pludselig var væk, ville mangle. Det gælder for eksempel  reglerne om ligestilling og menneskerettigheder.

I udfoldelsen af vores liv i EU kan grundloven synes begrænsende, og det er den. Men i inspirationen til hvordan et velfungerende EU burde være sat sammen, kan den og bør den være en stærk inspiration. Ytringsfrihed, magtfordeling og demokrati er blot nogle af de områder, vi skal have med i nye måder at bygge samfund.

Men det haster at få reformeret hele EU-systemet og få taget dyderne fra vores grundlov med ind i nye stærke strukturer.

Uddannelse, sociallovgivning  og sundhed er områder, hvor vi ikke er under stærk EU-regulering, hvorfor det ikke er underligt, at så meget kredser om disse emner. Se bare de seneste års reformer. Men er de besluttet uden skelen til omverdenen? Nej. Tænk bare på vores skolereform, hvor der tydeligvis og heldigvis er skelet til, hvordan man gør i andre lande. Eller kontanthjælpsreformen, hvor hensynet til Danmarks konkurrencekraft gennem styrket incitament til at tage et job og derved udvide arbejdsudbuddet betyder lavere lønninger. Begge dele tydeliggør, at vi ikke kan lave ret meget i denne dejlige lille åbne økonomi, i dette dejlige lille åbne land, uden at være direkte forbundet til udlandet eller uden at vi er nødt til at se godt efter, hvor de andre bevæger sig hen.

Jeg er overbevist om, at grundloven ville se meget anderledes ud, hvis vi skulle skrive den i dag, ligesom jeg er sikker på, at den indeholder meget, vi ville tage med os ind i de nye strukturer.

H.C. Andersen – at være anderledes
Når vi i dag er samlet i H.C. Andersens by, er det værd at dvæle lidt ved ham. I Kina, verdens folkerigeste nation, kender de ham bedre, end vi gør. Og tænke på hans eventyr, som vi ofte tror er for børn. Det er de som bekendt ikke kun. Tænk på “den grimme ælling” eller “kejserens nye klæder”. Begge eventyr har noget at fortælle om grundloven.

Historien om den grimme ælling handler om det at være anderledes. Om at være særlig. Og vi betragter vel alle nu om dage netop denne historie som en særlig og vigtig del af vores værdigrundlag som danskere. Derfor er det helt uforståeligt og for mig at se flovt og beskæmmende, at vi lever et sted, hvor nogen kan finde på at udstille en hel gruppe af mennesker, som vi burde byde hjertelig velkommen. Det har jeg i hvert fald lært, at vi danske gør. Vi byder folk velkommen. Min mor var engelsk og opnåede dansk statsborgerskab efter knap 10 år i Danmark. Min samlever er tysk og opnåede samme status efter knap 7 år i landet. Var det i dag, ville de begge risikere at stå mistænkt. Med navn og bosted.

I §49 i Grundloven hedder det, at man opnår statsborgerskab ved lov. Og derfor vil man stolt kunne finde sig selv i en lovtekst. I dag vil man også risikere at optræde som mistænkt. Det er simpelthen ikke i orden. Det er udansk adfærd, og det strider mod al god opførsel. Hvis man forestillede sig, at en gruppe i en folkeskoleklasse gjorde noget sådant overfor  en gruppe af nye elever fra f.eks en anden skole, som skulle nedlægges, så ville de med rette blive kaldt til orden og almindelig god opførsel. Man må derfor tage skarpt afstand. Så skarpt at det kan høres udenfor landet. For disse ting rygtes og skader vores omdømme.

Hvordan er det at hente nye veluddannede mennesker, der er klar til at bidrage til vores velfærdsudvikling, til et land, hvor man byder nye borgere velkommen på den måde? Nej, tiden er omme, hvor vi bare kunne gøre, som det passede os uden blik for andre folk. Og godt for det.

Reglerne om magtens tredeling er fæstet i grundlovens §3 og er efter min mening værd at stoppe op ved en dag som denne. Det er meget væsentligt, at vi sikrer disse principper også i den videre opbygning af EU. Der findes ‘kejsere uden klæder’ også i den virkelige verden, derfor er disse, i øvrigt europæiske grundprincipper, værd at tage fat i. Om lidt er Kinas BNP større end USA’s, og det med at være den største betyder faktisk noget. Men i Kina er magten ikke delt, endsige demokratisk i sit afsæt. Skal EU sammen med USA være rollemodeller for andre måder at tilrettelægge politiske systemer, er det vigtigt, at EU-systemet moderniseres og effektiviseres, samtidig med at det gøres mere transparent og tydeligt for de mere 500 mio mennesker, det berører.

Ingen af os ved, hvordan de forskellige danske partier stiller sig til de mange regler, der kommer fra EU. Og når vi så ved, at 2/3 af al lovgivning kommer fra EU, så er det vist tydeligt, at der opstår det berømte demokratiske underskud. Som jeg ser det, kan folketingspolitikerne bedst starte reparationsarbejdet på det hul.

Vi skal turde kræve noget af hinanden
I dag er vi heller ikke langt fra en af vores stolte søfartsbyer, nemlig Svendborg. Vi har i Danmark altid handlet, rejst og omfavnet verden, men naturligvis med et stærkt blik for “hvorfra vor verden går”. Det er netop det gen, vi har stærkt brug for i dag. Vi skal kende og agte vores historie, vores kulturskatte og vores grundlæggende værdier og stolt tage disse med i rygsækken på rejsen ud i fremtiden.

Vi skal turde kræve noget af hinanden i dette land. Ingen skal vokse op og føle, at de er undværelige, og virksomheder skal være klar til at yde deres til løsningen af de store spørgsmål. Og hvad er så de største spørgsmål, vi står overfor? Og kan blot et eneste af disse løses nationalt?

Størst af alle spørgsmål er klimaudfordringen. Hvordan skal vi undgå at verdens  gennemsnitstemperaturer stiger over 2 grader? Hvordan skal vi forklare den hurtigt voksende middelklasse i Kina og Indien, at vi er de eneste, der må “leve livet”? Ingen nationale initiativer kan løse disse forhold alene, kun internationale fora kan skabe løsninger.

Hvordan skal vi fordele verdens knappe ressourcer i en tid med befolkningstal, der hurtigt nærmer sig ni milliarder? Findes der nationale løsninger, eller er der brug for international tænkning? For os i den rige del af verden kan dette betyde muligheder, idet ny teknologi og ressourceeffektivitet er en del af vores DNA. Men som nation kan vi ikke påvirke udviklingerne. Vi er nødt til at arbejde sammen med andre. Tænk bare på patent-direktivet. En helt enestående mulighed for et lille land med åben økonomi. En mulighed for at beskytte vores ideer og udviklinger. Ikke bare land for land, men i hele EU på én gang. Hvorfor i al verden skulle vi dog være bange for det? Angst har altid været en god hæmmer for udvikling, men et sikkert politisk værktøj.

Gældskriserne ovenpå finanskrisen er ikke løsbare nation for nation. Slet og ret fordi vore økonomier er tæt forbundne og ”markederne”, eller man skulle måske sige ”markedet”, binder os tæt sammen. Jeg har lidt aversion mod ordet, idet det ofte omtales med en ærefrygt, som jeg kun mener, tilkommer det guddommelige. Men sandt er det, at verden i dag er forbundet ikke bare via internettet, men også via strømmen af transaktioner på ”markedet”.

Vores afhængighed af andre økonomier er helt tydelig. I 1966 udgjorde eksporten 18 % af BNP, i dag omkring 50 %. Vores største markeder for eksport er stadig Tyskland og Sverige. Så også her er det utopi at tro, at vi kan styre os gennem dette selv. Og tværtimod er der god grund til at give mere af os selv i fællesskabet, alt den stund en dansker har dobbelt så meget at skulle have sagt i parlamentet som en tysk statsborger. Der er jo fordele ved at være et lille land, og dem skal vi bruge.

Medens vi udvikler både os selv og bidrager til andres ditto, er der en sidste ting, jeg gerne ser med i kufferten. Og det er lighedstanken. Der bor en helt særlig værdi i lighed, ikke bare for de der måtte opleve en omsorg fra samfundet, men sandelig for os alle. Nemlig den grundlæggende tryghed som vi har her i Danmark, men som ofte overses eller underkommunikeres. Vi er jo ikke født anderledes. Hvis ikke vi havde besluttet at have lighed og omfordele, så ville vi stadig opleve egentlig fattigdom og ekstrem rigdom.

Efter at have oplevet hvordan samfund uden lighedstænkning udvikler sig, og hvordan det er at opholde sig der, er jeg ikke i tvivl. Det er den væsentligste værdi i forhold til fri livsudfoldelse. Og derfor værd at værne om.

Men det må ikke betyde, at vi opgiver det enkelte individs ansvar for sig selv.  Denne balance er vor tids store udfordring. Risikoen for et koldt og individfokuseret samfund findes, medens risikoen for et ‘dovent’ ”kommunen klarer det”-samfund også er til stede.

Vi skal opretholde og vitalisere balancen. Vi kræver noget af alle og sørger for alle, der har behov.

God grundlovsdag