Jeg tror de fleste oplever den tid, vi lever i, som meget spændende – måske lidt for spændende, og i hvert fald meget udfordrende. Der er så mange store ting i verden, der bevæger sig. Det, der for under 10 år siden var åbenbart og rigtigt, er pludselig udfordret på helt nye måder. Kriserne står i kø, og vi er ikke kommet fri af Finanskrisen før Gældskrisen tårner sig op. For slet ikke at tale om den mest underkommunikerede krise af dem alle, nemlig klimakrisen. De sorte truende klimaskyer trak væk, da statslederne rejste fra København. Det fortæller ikke så lidt om, hvad der i den grad styrer vores opmærksomhed, nemlig medierne og deres hunger efter breaking news.
Flere af disse kriser har for alvor ændret almindelige europæeres liv. For nogle meget dramatisk og for os i Danmark også ganske dramatisk, idet vi har fået syn for sagn om, at vores velfærdsstat lider af alvorlige bæredygtighedsproblemer. Vi har vidst det længe, lige siden 2005 hvor Velfærdskommissionens rapport udkom i efteråret. Men først nu er krisen så tydelig provokeret af omverdenens kollaps, at den kalder på realpolitisk reaktion. Og fordi den er så fundamental og strukturbestemt, er forslag til løsninger fra de store klassisk ansvarlige partier heller ikke så forskellige. Det kan forvirre, men i virkeligheden bør det berolige os.
For hvis vi er enige om, at værdierne i vores model, såsom at det skal kunne betale sig at arbejde, at forskel på rig og fattig ikke må udvikle sig til det ekstreme, og at dette vel at mærke også gælder for folk, der ikke har boet her i flere generationer. Hvis vi er enige om, at det er vigtigt at have råd til en god uddannelse og et solidt sundhedsvæsen. Og hvis vi er enige om, at det er godt at betale meget skat – og og at dette ikke legitimeres ved selv at få noget direkte, men snarere at vide, at de, der trænger, faktisk får. Og hvis vi endelig er enige om, at der også er en øvre grænse for hvor meget skat, vi kan pålægge os selv. Hvis vi er enige om det, så er det måske slet ikke så sært, at der kan gennemføres meget store reformer lige nu. Vel at bemærke reformer med bred politisk opbakning.
Og hvad har så alt dette at gøre med grundloven? Hvad har alt dette at gøre med os her i Gilleleje i dag? Og frem for alt hvad har dette at gøre med Kongernes Nordsjælland? Man kunne forledes til at tro, at det hænger sammen med det faktum, at grundloven starter med 5 § om Kongemagten, men det er nu nok snarere et udtryk for, at den trænger til en revision og nutidsopdatering. Nej sammenhængen handler om basale frihedsrettigheder.
For mig er ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati helt basale værdier, som vi i århundreder har kæmpet for i Europa og USA. Disse værdier er grundlovsfæstet. Og på en dag som denne er det derfor vigtigt at tale om, hvad der kan ske, når en økonomi som den kinesiske, i skyggen af finanskrisen og nu den europæiske gældskrise, vokser sig stadig større og relativt stærkere. Bliver Kina en slags rollemodel? Jeg har mødt ikke så få erhvervsledere, der med slet skjult begejstring i stemmen taler om Kinas lykkesagligheder. Der behøves ingen nabohøring, der behøves intet flertal, og borgernes ofte besværlige syn på tingene spiller ikke ind. Det er unægteligt nemmere, og tydeligvis effektivt, men det er og bliver totalitært. Og det er og bliver et andet samfund end det, jeg ønsker for mine børnebørn.
I Europa taler vi om et demokratisk underskud. Ingen interessserer sig for EU, eller skulle jeg sige interesserede sig for Europa. Nu er Europa pludselig blevet meget nærværende, og mange års manglende politisk vilje til at skabe politiske strukturer, der kan understøtte euroen samt udvikle Europas’s sammenhængskraft, både politisk, økonomisk og demokratisk, hævner sig. Vi risikerer at få reelle sult- og fattigdomsproblemer indenfor Europa – og ikke bare lige udenfor vores dør. Det er det, der optager os nu. Og med rette. Vi kommer til at indse hurtigere end mange havde troet, at hvis de sydeuropæiske lande falder fra hinanden økonomisk, så falder de fra hinanden socialt. Og så vil f.eks Spaniens ungdomsarbejdsløshed på 50 % kunne true freden i landet. Så længe er det ikke siden, at Franko regerede. Og unge mennesker uden fremtid har altid været den største trussel mod fred og stabilitet, fordi de bliver lette ofre for billige løfter fra totalitært tænkende. Et mere integreret Europa hænger tydeligt sammen med vores grundlov, idet det vil kræve, at vi opgiver mere suverænitet.
Jeg er varm tilhænger af, at vi i vores generationer ikke forfalder til angstprovokerende retorik omkring Europa, men at vi bruger disse kriser til at være realistiske om hvor og hvordan, vi bedst sikrer vores børn den fred, vi har været så dygtige og heldige at få skabt i nyere tid i Europa.
I disse dages Europa tænkes klogt nok ikke kun på besparelser. Naturligvis må alle i Europa, og nogle lande mere end andre, vise, at vi kan sætte tæring efter næring. Men vigtigst af alt bliver vækst. Vel at mærke en bæredygtig vækst. Det er sådan, vi får skabt de altafgørende arbejdspladser – både her og i Sydeuropa. Arbejde er i de fleste europæiske lande en rettighed, således også i Danmark. I grundloven står “Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse” – tydeligvis skrevet før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.
Og hvad er det så for vækst, der kan og bør skabes i Nordsjælland? Hvad er det for arbejdspladser, vi kan få flere af? Kan vi ikke bare lade alle disse store kriser tage vores kræfter og iøvrigt gøre, som vi plejer? Jeg mener nej. Jeg mener, vi i den grad har brug for at tænke større og længere og være modige nu. Udkanten er noget, man selv opfinder eller udvikler sig bort fra.
Mange af mine klassekammerater var børn af fiskere og gårdmænd. Dengang deltog børnene i arbejdet på gårdene og sildeeventyrene gik heller ikke upåagtet hen i en skoleklasse. Mange af drengene kom bare ikke, når silden stod tæt pakket i Øresund. I dag er gårdene blevet MEGET større og langt mere industrielle. Her er det ikke nok, at børnene hjælper med høstarbejdet, og kutterne er ligeså blevet små fiskefabrikker til søs.
Landbrug og fiskeri kan vi ikke længere leve af på samme måde. Men hvilke arbejdspladser er kommet til? Og hvilke kunne vi sammen skabe? Turisterhvervene fylder i dag betydeligt mere end tidligere, ligesom serviceerhverv trives. Landbrug og fiskeri står for 3 % af arbejdspladserne, medens bygge og anlæg samt hotel og restauration står for 30 %. De nye arbejdspladser nyder selvfølgelig godt af nærheden til storbyen. Men det er ikke nok at ligge tæt på København. For at kunne skabe vækst skal vi til stadighed være det mest interessante sted at bo og arbejde.
Og vi har unike muligheder. Hvor mange steder – måske endda i verden – findes tre så markante slotte, Esrum Kloster og Møllegård med masser af tilbud. Vi har noget så sjældent som en privat Zoologisk fuglepark, og vi har en levende fiskerihavn, vi har stadig aktive landmænd, og vi har den skønneste natur og dyreliv. Jeg behøver vist ikke markedsføre ydeligere.
Blot vil jeg sige, at jeg mener, vi har de bedste muligheder for at skabe gode oplevelser, gode arbejdspladser og for at vise vejen for bæredygtig udvikling, hvor vi f.eks kunne sætte ekstra fokus på klimarigtigt forbrug. Hvad Samsø har gjort med energiforbrug, kunne vi gøre med det endnu helt uløste og underkommunikerede klimarigtige forbrug. Vi kan jo skabe fødevarerne her. Vi kan skabe oplevelserne her. Nationalparken Kongernes Nordsjælland vil kunne sikre det rekreative, samtidig med at respekten for de eksisterende erhverv består. Dette gælder særligt landbruget. Andre steder i Danmark er der fundet gode og solide løsninger for alle involverede.
Hvorfor er det så vigtigt at fastholde Nordsjællands position som det mest attraktive sted at bo? Vi kan da være ligeglade. Vi er her jo – og fri os fra flere tilflyttere. Ved en hurtig tur igennem Gilleleje kommer svaret. Mange huse er til salg. Der er flere, der flytter fra, end der flytter til. Det betyder noget for alle. Uanset om man er husejer eller ej. Uanset om man aktuelt har sit hus til salg.
Vi bor på mange måder i smørhullet af smørhullet, og vi kan vel være ligeglade med Grækenland, ligeglade med Europa og ligeglade med Kongernes Nordsjælland. Eller vi kan bruge vores kræfter og overskud til glæde og gavn for de fællesskaber, vi nu engang indgår i og bruge vores smukke udgangspunkt til at yde vores. Så derfor lad os udvikle Kongernes Nordsjælland, både til glæde og gavn for os nulevende, men måske især for at gøre vort til, at vores børn kan opleve et rigt Nordsjælland – ikke blot økonomisk men også naturoplevelsesmæssigt. På den måde kan vi endda yde vores bidrag til at fastholde vort overskud, så vi kan hjælpe andre og på den måde være med til at bygge videre på Europa fremfor at rive det ned, der er vores alles sikkerhed for fred.
Danish 
English