Det er i mødet med de mennesker, vi støtter, at udviklingsarbejdet bliver vedkommende. Det mærkede jeg endnu engang for en lille måned siden, da jeg besøgte Kap Verde i Vestafrika.
Her stod de igen – de mennesker, vi arbejder for. De unge, der gennem private danskeres støtte har fået hjælp til skolegang, beskæftigelse og et bedre liv uden ekstrem fattigdom.
De unge var tidligere sponsorbørn i BØRNEfonden. En af dem, Fatima, læser i dag til socialrådgiver. En anden hedder Anilton og er også nået på universitetet. Sidst var der Danielson, der som barn havde det svært i skolen, men som i stedet fik hjælp til at blive kok og i dag arbejder på en af de finere restauranter i hovedstaden Praia.
De var levende og konkrete billeder på, at udviklingsarbejdet nytter, og at vi kan gøre en forskel. Men det interessante i denne sammenhæng, hvor opbakningen til udviklingsarbejdet daler i Danmark, er også, at der for hver af de unge i Kap Verde har været en dansker i den anden ende.
Dette er første del af et indlæg, jeg har skrevet som formand for BØRNEfonden, du kan læse hele indlægget her.
Danish 
English