Nu falder sommeren endelig på, og feriestemningen breder sig over Danmark, ja det meste ef Europa, hvis man skal tro vejrudsigterne. Måske bortset fra De Britiske Øer. Næsten symbolsk, så regner det stadig der, og finanskrisen vil ikke slippe der, men antager nye højder med bedrageri i en størrelsesorden, som igen dokumenterer, at kun virkeligheden overgår fantasien.
I Lidenlund er det vel tid til at gøre et tilbageblik over de seneste måneders resultater. Og disse er der ikke så få af. Resultater der alle viser vejen for et styrket velfærdsamfund, et samfund der bruger krisen til nødvendig udvikling og et samfund, der trods store udfordringer her og nu, faktisk også magter at tænke langt.
Efterlønsreform, skattereform, reform af førtidspension og flexjob og endelig den brede klimaaftale. Det er naturligvis det, jeg taler om. Og alt dette, eller næsten alt dette, medens vi også har haft et formandsskab i EU. Et formandsskab som endte med at få anerkendelse og ros, fra alle sider undtagen een. Sådanne uklædelige og primitive udbrud er iøvrigt for ringe, og burde irettesættes af egen partitop.
Det er ikke mærkeligt, at der ikke kan være helt ro på bagsmækken. Mere mærkeligt er det, at kun ganske få af de ellers utallige politiske analytikere, hæver sig op og ser på, hvad der er sket. Hvad dette betyder for, hvorvidt vi kan have tillid til fremtiden og robustheden af vores velfærdssystem og endelig vores evne til at møde den stigende internationalisering.
Alle de gennemførte reformer vil styrke vores samfund. Nej, de er ikke populistiske endsige populære, ja de er svære at forklare, for det tager mere end en “one-liner” at forklare de økonomiske sammenhænge og de bagvedliggende motiver. Og det er netop derfor, vi kan føle os mere trygge. Her er nogen, der tør. Her er nogen, der ikke bare lefler for vælgerne. Det indirekte demokrati, hvor vi vælger mennesker, der efter bedste evne og naturligvis i forhold til de givne omstændigheder varetager vores interesser, skaber brede forlig, der fordi de rækker over midten, er noget man kan regne med, det lever nu igen og lover godt for fremtiden.
Det eneste, der bliver stående på perronen denne gang, er fagbevægelsen, og det er virkeligt ærgeligt. Jeg skal ikke kunne bedømme, hvem der kunne eller burde have handlet anderledes, blot konstatere, at det betyder noget for samfund, for virksomheder og naturligvis derfor for os borgere, at vi har ordnede forhold. At vi organiseres, holder selvjustits og står sammen i væsentlige forhold. Så derfor øv. Det havde været noget ekstra at være stolt af, når vi skal fortælle historien om, hvordan man gør. Måske var det derfor det ikke lykkedes. Der var allerede nok at fortælle.
Til slut er det vel også værd at bemærke, at vi nu også regner de, der er kommet hertil for en del af samfundet, når vi taler ulighed. De værste af de ordninger, der efterlod mennesker uværdigt med næsten ingenting, er der også gjort op med. I samfund betyder lighed noget, ja noget meget væsentligt. Hvis nogen er i tvivl, så har jeg en anbefaling til god sommeferielæsning, når du måtte være blevet træt af krimier og trænger til lidt “food for thoughts “The Spirit Level – Why Equality is better for Everyone”, og den er skrevet af Richard Wilkinson og Kate Pickett.
I samme bog kan man også se, hvorfor den skandinaviske model er værd at udvikle videre, og hvorfor det kræver investeringer i mennesker og ikke bare enkeltsagshåndtering, når det berømte lokum brænder. Der er en grund til, at vi skal skaffe os råd til at have gode vuggestuer, skoler og fritidstilbud til alle. Der er en grund til, at vi skal tage os af hinanden, når eller hvis vi bliver syge. Men således er der også en grund til, at vi alle, der kan, må bidrage. Ellers har vi nemlig ikke råd.
God læselyst og god sommerferie
Danish 
English