Der er god grund til at fejre, at Niels Due Jensen fylder 70 år. For i Danmark leder vi konstant efter ‘Niels’, ligesom i børnebogen Find Holger. Folk som kan sætte i værk, skabe arbejdspladser, få nye ideer og bygge stærke virksomheder med globalt sigte. Vi leder efter modige ledere, der gerne ofrer hele livet for deres projekt. I Danmark i dag taler vi hele tiden om vækst og motorerne for vækst, nemlig de mennesker der kan gå foran og bane vejen for andre, de mennesker der kan se rundt om det næste hjørne og som har gennemslagskraft og viljestyrke til at sætte sig igennem. Også igennem Jantelov og bøvl.
Alt det kan Niels Due Jensen. Som hans far kunne det før ham. Men Niels fik ikke noget forærende. Han måtte knokle sig til det Grundfos, som i dag fremstår ikke bare som en dansk mønstervirksomhed, nej som en global mønstervirksomhed. Den virksomhed han overtog var en mellemstor dansk virksomhed, vokset fra garagen og ud, men det stod ikke skrevet, at den ville blive det, den er i dag, og mange virksomheder er det gået anderledes. Men Niels ville noget med Grundfos. Han havde en drøm.
At realisere drømmen har ikke været smertefri. Det har kostet på mange fronter. Når vi i dag går rundt og leder efter flere ‘Niels’er’, så tro ikke, det er godmodige sjæle, der aldrig træder på andre, eller at de er folk, som kan være venner med alle. Nej, det er ildsjæle. Folk der brænder for netop det, de laver og som ofte kompromisløst går ind for løsningen af en opgave. De er svære at hamle op med, og de stikker op i forhold til andre. Men det er dem, vi har brug for, og de ligner Niels. Så se godt efter.
Et godt hovede, et godt hjerte og gode ben. Det er det, der skal til. Det har Niels. Hans hjerte er stort, som mange mennesker gennem tiden har oplevet. Bl.a. var Niels, længe før der var nogen, der tænkte på virksomhedernes sociale ansvar, allerede godt igang. Han kunne slet og ret ikke lade være. Det lå i blodet og i det bare at opføre sig ordentligt. Han havde lært det hjemmefra. Og han havde lært at være flittig. Ikke så ringe med gode værdier lagt i os som børn.
Og ja, han kan være og er er ofte besværlig. Men sådan er de. ‘Niels’erne’, der vil noget, der kan udrette noget. De går ikke i ét med tapetet. De har meninger. Og de tør sige dem højt. Også når alle siger “Schyyy…det taler vi ikke om”. Som da Niels sagde hele det officielle Danmark imod, og pegede på, hvor uklogt vi bar os ad omkring Muhammed-tegningerne. Se, det er lederskab.
Der er god grund til at fejre Niels. Og vi må håbe, at der er unge ‘Niels’er’ og ‘Niels’iner’ i massevis, der kan være med til at gøre det, ingen tror er muligt. Gennem hårdt arbejde, stærk vilje, et godt hjerte og nogle gode ben.