Politikerne har stået på skuldrene af hinanden i aviser og på de sociale medier for at kritisere regeringen og EU for at annullere optjeningsreglerne for EU-borgere, der ønsker børnetilskud. Men helt ærligt. Hvad er problemet? For udenlandske EU-borgere får jo ikke danske børnepenge gratis.
For at EU-borgere får ret til børnepenge fra den danske stat skal de være i arbejde. Og hvis de er i arbejde, skal de betale skat. Mig bekendt er satserne for børnepenge i omegnen af 4.000 kr. i kvartalet. Det er lige over 1.000 kr. om måneden! Så medmindre EU-borgere, der arbejder i Danmark, i gennemsnit har mere end ti børn, gør skatteindtægterne alene det til en overskudsforretning. Man må også spørge, hvorfor udlændinge ikke skal have de samme rettigheder som danske statsborgere. Som skattebetalende borger i et andet EU-land vil jeg også være noget forundret, hvis jeg ikke havde samme muligheder som andre skatteborgere.
Kortsigtet kritik
Det er med andre ord utrolig meget krudt at bruge på et non-problem. Det er samtidig ufatteligt kortsigtet at kritisere regeringen og Europa-Kommissionen for at annullere regler, der begrænser den fri bevægelighed.
Den fri bevægelighed er en af grundstenene i Det Indre Marked og hele EU. Hver dag studerer og arbejder tusindvis af danskere i andre EU-lande – til glæde og gavn for både dem selv og det danske samfund, der profiterer af, at danske kandidater og arbejdstagere kommer hjem med internationale erfaringer og netværk. Men Danmark profiterer i lige så høj grad af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde og undervise.
Selv hvis der var en udgift…
Selv hvis det var en udgift, at et par tusinde EU-borgere kom til landet med et barn eller to og fik børnepenge, er det komplet naivt af kritikerne at tro, at vi både kan blæse og have mel i munden. I stedet for at beklage sig over, at Danmark får underkendt mærkelige særregler, der skal beskytte dansk dobbeltmoral, bør vi stoppe op og overveje, om vi overhovedet vil EU. For alle, der har været medlem af en forening, ved, at det forpligter – og folk bliver hurtigt trætte af dem, der altid tror, at de skal have fordelene uden at yde.
I stedet for at klage over resultaterne bør vi i stedet se på, hvordan vi og Danmark gør vores indflydelse gældende i EU’s institutioner. Er ministrene tilstrækkeligt forberedte, når de deltager i forhandlinger, gør vi nok for at tiltrække egnede kandidater til job i Europa-Kommissionen, og får Europa-parlamentsvalgene den nødvendige opmærksomhed til at tiltrække de bedste kandidater?
Når alt det er sagt, er det værd at starte med det indledende spørgsmål – hvad er problemet? Problemet er, at oppositionen (denne gang er det oppositionen – næste gang kan det være regeringen) bruger EU som boksebold i en indenrigspolitisk duel om velfærdssamfundets indretning. Det klæder den ikke. Og det er kontraproduktivt, fordi det blæser til en farlig, populistisk stemning om, at alt dårligt kommer fra EU.
Danish 
English