Man må være fuld af beundring for vores norske broderfolk. De har vist vejen for selvledelse i en af de sværere tænkelige situtioner. Midt i den mest ufattelige tragedie der kan ramme et samfund evner de at være besindige, ikke kaste med hårde beskyldninger, og de debattere på fornuftens præmis.
Det er interessant i et ledelsesperspektiv. Får det kræver statsmandsskab, selvledelse og ledelse af diverse medier, der uanset katastrofens omfang jo er sat i verden for at sælge.
Det er med mennesker, organisationer og samfund sådan, at vi kan vælge. Vi kan bruge sådanne dybt traumatiske hændelser til at lære og voks,e eller vi kan bruge dem til at stivne og gå i stå.
Det giver anledning til håb for og tro på fremtiden at nordmændene reagerer så klogt, nuanceret og følsomt uden at de bliver primitive. Seneste skud på stammen er en gruppe mennesker, der på nettet favner terroristens mor. Det er helt fantastisk at læse, det der står her, og det vidner om en rummelighed, som bør give os alle stof til eftertanke.
Der er mange forhold i denne tragiske terrorbegivenhed, som vi kan og bør lære af. Der skal nok væer mange, der vil tale om selve begivenheden, og hvordan den fremadrettet kan undgås. Derfor vil jeg se på de ledelsesmæssige aspekter.
Statsministeren siger fra begyndelsen, at man ikke før man ved hvad det drejer sig om, skal give nogen eller nogle skylden. Det er da lederskab. Alle medier var gået i selvsving på det tidspunkt, og talte om ekstreme islamiske kræfter.
Statsministeren satte tonen fra begyndelsen og talte om norske værdier, og at ingen skulle have lov til at ødelægge disse. Værdier som demokratiet, åbenhed, tilgængelighed o.s.v. Ingen panik. Ingen hård retorik med matchjo klang.
Senere i forløbet var der heller ingen slinger i valsen. Ros til politiet fra justitsministeren. Også her kunne dårlig ledelse have ført til primitiv angstpræget pladder debat om tid, sted, ansvar m.m. Nej. Tonen var lagt. Ro, værdighed, reflektion og ordentlig debat.
Det, der også er så interessant, er, at denne ledelse faktisk sætter folket i stand til selvledelse. Det bliver så enkelt at se, hvad der er ok og hvad der ikke er. Hele tonen i debatten er sat. Ikke med forbud eller regler, men slet og ret ved det givne eksempel. Det kan man også lære af i virksomheder.Tonen på toppen betyder noget.
Det er herligt at se god ledelse, når det er aller mest krævende. Forhåbentlig vil både virksomhedsledere og politiske ledere se det norske eksempel som et til efterlevelse.
Danish 
English