Berlingske Business Blog 17. februar 2016
Top ledelse er selvsagt forbundet med at skabe resultater. I en verden hvor kommunikation bliver et vigtigere og vigtigere omdrejningspunkt, spiller “brand” og omdømme en mere og mere væsentlig rolle og Topledere bliver “brand byggere” 0g “brand bestyrere”. De fleste topledere går lagt for at beskytte omdømme og brand. Det er der en god grund til. I et godt brand og omdømme ligger nemlig tillid, respekt, “opførsel” og uhåndgribelige værdier, der ofte er bygget op over lang tid, og som er det, der giver det ekstra “klik”, den ekstra margin, den ekstra efterspørgsel og endelig den bedre bundlinie.
Derfor er det forbundet med stor risiko, hvis et brand sættes over styr. Se på Volkswagen, som det seneste eksempel. Dyrt og tidkrævende at bygge et brand op, til gengæld nemt og hurtigt, at skade det. Derfor er virksomheder i dag optaget af deres omdømme, og de fleste går hellere mange ekstra mil end sætte netop det over styr.
I lederskabets natur ligger også, at viden i dag rejser. Det der står i avisen eller på elektroniske medier er læses internt, inklusiv det, der er rettet mest mod investorer, og det der alene skulle ligge på intranettet finder vej til analytikere på aktiemarkedet. At nyheder rejser på tværs af grænser behøver ingen CEO at blive mindet om. Det ved man.
Det samme må vi i dag sige om det politiske lederskab. Omdømme betyder noget for lande eller Unioner for den sags skyld. Hvad siger man om Frankrig? Eller Rusland? Det betyder noget for samhandel, men i endnu højere grad for hvem man er som virksomhed. Danone .. Qui qui vi har noget med Frankrig på lystavlen. Volkswagen ér i høj grad forbundet med Tyskland og omvendt Derfor var Merkel på dupperne da skandalen ramte, og derfor er store danske virksomheder, som værdimæssigt står på ryggen af Danmark som værdibærende nation, optaget af Danmarks “brand” og omdømme. Det betyder simpelthen noget for hvem man er helt ind i hjertet af de store danske virksomheder.
Derfor er det vigtigt, at der lægges en gennemtænkt plan for hvordan Danmark genindtager sin position som et af de lande med bedst omdømme vedrørende respekt for mennskerettigheder, udsyn på verden og fredelig sameksistens. For det er sådan vi er blevet opfattet. Ikke som naive eller indifferente, men som kloge, reflekterede, omhyggelige og ordentlige. “Rettidig omhu” i flere dimensioner.
Når man bygger eller reparerer et brand er ord ikke meget værd. Der kræves handling. Derfor er det spændende at følge hvordan vores politiske ledere vil folde lederskabet ud i de kommende måneder, for på fornem vis at starte processen med at genoprette det tabte. Måske er topmødet i Brussels første gang vi vil se det. Lige der kræves ihvertfald stort lederskab.