Jeg er i London. Min ynglingsstorby. Her er alt. Hele verden indenfor en relativ begrænset geografi. Det er det, der gør byen interessant. Det multikulturelle er et trækplaster og et besøg i SOHO fortæller det hele.
Her i London slikker man sårene ovenpå optøjerne, og medierne debaterer årsag, reaktion og løsninger for fremtiden. Nogle vil sætte hårdt mod hårdt, andre vil hellere se på uligheder, og endnu andre taler om moralsk forfald i hele samfundet. Meget få giver multikulturen skylden.
At problemerne er håndgribelige blandt de unge er uomtvisteligt. 1 million unge mennesker mellem 18 og 24 er uden arbejde. Det samlede antal arbejdsløse borgere er 2,5 mio. Der er lange udsigter til, at det bliver nemmere at finde et job, og der er desperation at spore hos de unge.
Der bliver sat hårdt mod hårdt overfor de, der deltog i optøjerne, viser de første domme. Fire måneders fængsel for at stjæle en flaske vand, fire års fængsel for at opfordre til uro på facebook, selvom opfordringen ikke konkret blev fulgt. Nej, der er ingen kære mor her. Og dog, for Prins Charles taler efter et besøg blandt de unge om behovet for at gøre noget særligt for de udsatte unge, og han mener, at når unge danner bander, er det egentlig et råb om hjælp. Faktisk en klog prins!
Debatten er lødig, foregår uden stigmatisering af enkeltgrupper og er befriet for etniske fejlkonklusioner. Interessant er det at følge dilemmaerne. Hvis vi fordømmer eller ligefrem forhindrer de unges brug af nye medier, hvad så med det Nordafrikanske forår? Eller Kinas “krig” med Google. Fortrøstningsfuld bliver man dog, når man oplever, at de fleste indser, at dette er sociale problemer. Mere mismodig må man dog blive over de manglende forslag til løsninger.
Unge uden udsigter til job og et “liv” kommer til at blive vestens største sociale problem i årene frem. Det er de unge, der kommer til at bære smerten ikke bare af finanskrisen, men også gældskrisen. Tydeligvis er England ikke alene om dette. I Spanien er mere end 20 procent af alle unge mennesker arbejsløse. Løsningen kommer til at kræve noget af alle, og der skal hurtigst muligt laves bæredygtige tiltag. Unge uden udsigt, er en tikkende bombe, det viser ikke bare de seneste optøjer i Englands store byer, men også historien.
Måske er det blandet andet det, der får Warren Buffet til at gå stærkt ind for for, at velhavende Amerikanere skal betale mere i skat. Han er jo en klog mand, med forstand på finansmarkederne og disses rammebetingelser. I denne uge sagde han blandt andet: “Kongressen har længe nok strøget os velhavere med hårene”, indforstået, nu må vi til lommerne og betale til fællesskabet. Både han og prinsen af Wales har jo deres på det tørre, men begge indser de, at uden fordeling bliver velfærden truet.