Fælles standarder for stikdåser og europaller i EU har været en rigtig god idé. Det er lige præcis den form for vellykket samarbejde og regulering, der gør, at landene i EU finder frem til løsninger, der er i alles interesse. Det har gjort det lettere for os borgere at rejse og få let adgang til elektricitet, og det har gjort det lettere for virksomheder at fragte varer rundt i Europa. Sværere er det ikke. Men bedre er, at vi har mange af den slags konkrete eksempler, hvor EU-regler har gjort livet lettere og bedre for både virksomheder og borgere – særligt indenfor fødevarer og sundhed.
Den store skepsis mod EU-samarbejdet undrer mig. Man kan spørge sig selv, om man som dansker og europæer overhovedet ser den stigende velstand i lande udenfor Europa? Ser man den styrkede økonomi i lande som Kina, Japan, Afrika og Amerika? Og er man overhovedet klar over, hvor mange flere mennesker, forbrugere og virksomheder disse lande repræsenterer? For et lille land som Danmark er det markedskræfter, der er ganske svære at hamle op med alene. Det er faktisk ikke muligt … Derfor skal fokus være på, at landende i EU kan styrke hinanden i stedet for at “beskytte sig” mod hinanden. Altså med mindre vi gerne vil have Made in China til morgenmad.
For mig at se, er der nogle ganske enkle og logiske præmisser, der er blevet skubbet i baggrunden i EU-debatten. Den mest basale er, at forudsætningen for et velfærdssamfund er arbejdspladser! Vi er ikke Kina, og vi lever heldigvis ikke i en kommunistisk stat. I vores del af verden udgør de private arbejdspladser det fundament, der skal sørge for, at vi har et velfærdssystem. Det er såre simpelt.
Derfor er det også logisk, at hvis en virksomhed har adgang til et større marked, så kan den vokse og skabe flere arbejdspladser og dermed bidrage mere til velfærden, end hvis den kun har adgang til et mindre marked. Der er altså stor forskel på, hvor meget en virksomhed kan bidrage til velfærden, når den har et markedspotentiale på godt 5 mio. danskere, og når den har et markedspotentiale på 500 mio. europærer. Og en ting er velfærden, en anden er, at det faktisk er væsentligt sjovere, når man i en virksomhed og på sin arbejdsplads kan tænke både højt og bredt i stedet for at være begrænset af retningslinjer, regler og markeder, der er så forskellige, at det på forhånd dræber ethvert nyt forslag og ambitiøst projekt.
Man hører rent faktisk folkevalgte politikere i Danmark sige højt, at vi i forhold til EU-samarbejdet skal ’tilbage’ til tidligere tiders konstellation. Som om verden ikke har bevæget sig siden da? Og som om EU ikke har bevidst sig værd siden da? Det er åbenlyst, og jeg er blandt dem, der hellere vil den stik modsatte retning, nemlig fremad.
Danish 
English