Nordea – sund fornuft eller filantropi?

Nordeas CEO Christian Clausen er er også formand for Den Europæiske Bank Union. Det svarer til det danske Finansråd. Altså den sammenslutning af banker i EU, der varetager de fælles interesser op imod kommissionen. Derfor er det interessant, at Clausen støtter tankerne om bankunion. Vigtigt er det at bemærke hans argumenter; et stærkere og mere effektivt tilsyn på tværs af landene, fælles regler der forenkler og lavere risiko for hele sektoren i forhold til kollaps.

Hele finanskrisen lærte os, eller burde have lært os, at vi i EU hænger uløseligt sammen. Gudskelov har fri handel, fri bevægelighed over de europæiske grænser for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft bundet os sammen. Det var ideen, designet og målet. Det er nået, og vi har fået øget velfærd og velstand overalt i EU, men vi er også helt afhængige af hinanden.

Krisen lærte os også om sårbarheden, regler der ikke var fulgt med og total mangel på gennemsigtighed i de relative afhængigheder på tværs af landegrænser. Det var i tillæg tydeligt, at lokale finanstilsyn var kommet til kort i forhold til et effektivt tilsyn af sektoren.

På denne baggrund skal vi se Clausens udmeldinger. Kun hvis vi får bedre styr på tingene på tværs af grænserne, kan vi muligvis undgå nye kriser af den størrelse, vi så under Finanskrisen. Så store rystelser rammer alle. Store veldrevne banker som Nordea, små banker, der ikke har de samme ressourcer og selvfølgelig helt almindelige mennesker i Europa, der har brug for et stabilt finansmiljø. Mange er blevet ramt af krisen, og det skal vi naturligvis gøre alt for at undgå.

Må det koste noget at indgå i en bankunion? Det klare svar må være ja, men naturligvis skal vi sikre os mod at betale en unødig høj pris for at sikre banker. Opgiver vi noget, hvis vi indgår i bankunionen? Ja, men vi får mere. Det bliver nemlig lettere at føre et effektivt tilsyn på tværs af grænserne.

Når mange store banker er tilhængere af unionen, er det ikke et udslag af filantropi, ej heller af jubelglæde over alt europæisk, men det er et udtryk for ansvarlighed. Ansvarlighed for at lære af krisen, ansvarlighed overfor almindelige borgere og virksomheder i Europa, der har brug for at kunne have tillid til banksystemet, og endelig er det et udtryk for sund fornuft, idet et tilsyn med store europæiske banker, naturligvis kræver fælles tilsyn og fælles regler.