Det er et meget vigtigt valg, vi står med den 25. maj. EU-Parlamentet skal fornys. Et parlament, der efterhånden har fået karakter af et rigtigt parlament med ganske betydelig indflydelse på store dele, ja på mere end 50 procent af vores lokale lovgivning. Og et parlament, hvor vi relativt til f.eks. tyske statsborgere har mere indflydelse.
Vi godt 5 mio. danskere vælger 13 medlemmer til parlamentet, mens 80 mio. statsborgere i Tyskland vælger 99 medlemmer. Skulle indflydelsen på valget være på samme niveau for danskere og tyskere, skulle de vælge 189 medlemmer, eller vi skulle nøjedes med 7 medlemmer. Denne indflydelse skal vi naturligvis bruge. Vi skal have en høj stemmeprocent, og vi skal bruge vores demokratiske rettigheder.
Politikere og vælgere lades i stikken
For det er jo vigtigt at huske, at EU-Parlamentet er politisk sammensat. Vores 13 medlemmer taler naturligvis sammen, men de stemmer ikke sammen. De løser jo egentlige politiske spørgsmål med deres kolleger i de politiske grupper, de nu engang indgår i.
Det er derfor interessant at vide, hvilke politiske grupper de forskellige kandidater tilhører, og hvordan disse kandidater har stemt, og måske endnu vigtigere, hvordan de ønsker at EU udvikler sig. Dette hører vi generelt for lidt om, både op til valget, men særligt mellem valgene.
Det ender altid med indenrigspolitiske temaer. Børnecheck og velfærdsturisme som foreløbige topscorere i debatten. Det er ikke godt nok. Det må både lokale politikere og medierne kunne gøre bedre. I lader ikke bare jeres politiske kolleger i stikken, I lader også jeres danske vælgere i stikken.
5 mio. eller 500 mio. kunder?
Denne gang handler EU-valget om vækst og velfærd. Velfærd, ikke i skikkelse af børnecheck, men i skikkelse af arbejdspladser. Disse temaer tøver de lokale politikere ikke med at slå an i den danske politiske debat, men de forstummer i diskussionerne om EU og valget til parlamentet.
Når EU-modstandere, der ønsker os ud af dette fællesskab, kan stå næsten uimodsagt i forhold til de tunge temaer, er det ikke fordi, de er specielt dygtige. De er hverken værre eller bedre end øvrige kandidater. Nej, det skyldes et tydeligt ubehag ved at fortælle danskerne, hvordan det egentlig hænger sammen.
Vi HAR afgivet suverænitet. Vi ER blevet meget mere velhavende som en del af EU. Et potentiale på 500 mio. kunder i hele EU er større end et potentiale på 5 mio. kunder i Danmark. Vi MÅ undgå tekniske handelshindringer, og derfor er fælles standarder stadig vejen frem. Tænk bare på, hvordan vi i gamle dage rejste rundt i EU med en adapter til vores el-artikler.
Talentudvikling og jobmuligheder … også for danskere
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en væsentlig forudsætning for EU’s evne til at udvikle talent. Se, hvor mange unge mennesker, der med stor iver rejser til læreanstalter i andre EU-lande for at blive dygtigere. For nylig var jeg til CBS’s årsfest og mødte et ungt par, som begge skulle til London. Den ene for at dygtiggøre sig på Oxford Universitet. Han skulle betale 100.000 kr. om året. Det samme som en UK-borger, men det halve af en amerikaner eller en kineser.
Og når folk uden job i Danmark kan rejse til Norge og få job, med alt hvad det indebærer, er det jo ikke en given mulighed. Det er fordi, Norge adopterer langt de fleste EU-regler. Men som bekendt står Norge helt udenfor indflydelse. Dette piner store norske virksomheder. Det kan man forvisse sig om ved at tale med danske EU-parlamentarikere, som bestormes af nordmænd, hvis interesser de opfordres til at varetage.
Når man så slår sig ned og arbejder i Norge i nogle år, så får man sandelig et lod i den store og rige oliefond. Er dette velfærdsturisme? Nej, vel? Det er bare naturligt. Et led i arbejdskraftens frie bevægelighed.
Der er altså meget på spil denne gang. Vi risikerer at fylde parlamentet med nationalister, der søger hinanden, og som vil gøre det vanskeligt at forny og udvikle EU. Et arbejde, der naturligvis er vigtigt. Fællesskabet er ikke perfekt, men godt.
Danish 
English