Når unge mennesker ikke ved, hvad de skal lave, og ikke tror på en fremtid, der er spændende og udfordrende, har et samfund problemer. Og potentielt store problemer. I Europa har vi historisk set, hvad det kan føre til. Vi må med al magt undgå at komme derhen, hvor stærke mænd eller kvinder vil have et nemt publikum for totalitære løsningsmodeller.
For at komme ungdomsledighed til livs må der tænkes nyt og anderledes. Det gælder både i erhvervsliv, på »Borgen« og for den sags skyld blandt fondene i Danmark, der kan, hvis de vil, komme til at spille en væsentlig rolle i næste generations velfærdssamfund. For såvidt angår erhvervsliv er initiativer som det, Flügger sammen med undervisningsministeriet, har taget, det der skal til. Jeg skylder at nævne, at jeg er bestyrelsesformand i Flügger, så nogen vil mene, at jeg er inhabil, men eksemplet er så godt, at det fortjener at blive omtalt, og det stammer fra før min formandstid.
Ingen ville være farvehandlere. Antallet af elever var faldet med 90 procent på 12 år, og uddannelsen var lukningstruet. Derfor tog Flügger sidste år initiativ til at optage 23 elever, andre virksomheder tog 15, og så blev der en årgang. Farvehandler bliver man på Handelsfagskolen i Odder, hvor man aflægger prøve efter to år. Hvis Flügger vil have en rekrutteringsbase de kommende år, må virksomheden gøre noget. Og det er en fin måde at løfte sin del af ansvaret for, hvad vi i Danmark skal leve af.
Ofte er det sværere for politikerne at være operationelle. Men måske kunne det være en idé at etablere nogle forsøgscentre, hvor de unge fik stillet faciliteter til rådighed, som kunne inspirere dem til at bygge virksomhed. Ikke jobtræning, ingen sagsbehandler, men hinanden, IT-faciliteter og kvadratmeter, og adgang til etableringslån.
De fleste unge har drømme om at skabe, og hvis vi kunne lave nogle energicentre, hvor nogle af de unges ideer kunne næres og blive til nye virksomheder, ville vi ikke blot fjerne dem fra den utålelige lediggang eller »behandling«, men vi ville også kunne danne basis for skabelse af arbejdspladser.
Det bør ikke være kuvøseagtige steder. Det er nødt til at være lidt svært, for ellers bliver det ikke bæredygtigt. Men det skal være muligt, hvis man har mod og energy.
Sådanne eksperimenter kunne skabes som offentligt private partnerskaber, hvor nogle af fondenes millioner kunne gøre en effektiv forskel, og hvor politikernes drømme om at »gøre noget« kunne realiseres.