Putins krig bør føre til selvransagelse på yderfløjene – både til højre og til venstre

Udgivet d. 28.02.2022 online i Ræson. Du kan læse hele artiklen her.

Putins ageren i Ukraine minder mest om et jaloux barn, der partout vil gennemføre sine egne ideer koste hvad det vil. Det er set før. Den samme personprofil. Med det samme storhedsvanvid og de samme narcissistiske træk. Og det eneste, der kan stoppe ham, er en massiv magtdemonstration.

Måske troede vi bare at han var nationalkonservativ i svær grad. Måske troede vi bare han ville matche EU. Men vi burde have vidst at Putin ville ødelægge sine omgivelser. Tilløbet har været langt. Designet var grundigt. Cyberangreb med rod i Rusland. Annekteringen af Krim. Brexit, hvor de løgnagtige kampagner i rigt mål blev finansieret med russiske penge.
Ruslands indblanding i USA’s præsidentvalg i 2016.

Altid har Putin svøbt sig i spin. Det er tale om et autokrati i veludviklet form. Og hver gang vi har hørt om valg i Rusland, har mange købt hans fortælling. Selv store sædvanligvis kritiske medier. Men valgene er ikke – og var aldrig – frie. Manden forfølger alt, hvad der ligner opposition. Han er ikke – og bliver aldrig – demokrat. Han er en aggressor, der udfordrer de frie og liberale demokratier, der er hans naboer, og som i et forpligtet fællesskab, Den Europæiske Union, har så meget mere at byde egne borgere og partnere i verden. Putins ageren i Ukraine minder mest om et jaloux barn, der partout vil gennemføre sine egne ideer koste hvad det vil. Det er set før. Den samme personprofil. Med det samme storhedsvanvid og de samme narcissistiske træk. Og det eneste, der kan stoppe ham, er en massiv magtdemonstration.

Endelig lever vi op til de europæiske værdier, som de er formuleret i traktaten og i konventionerne. Og det er egentlig de samme konventioner, ukrainerne slås for
_______

Tilbage til værdierne

Bedst som vi i Danmark troede vi kunne ånde lettet op efter to års coronakrise – der endnu ikke er overstået de fleste steder i verden – ramlede en ny krise ned midt i Europa. En krise, der for alvor truer freden og sikkerheden i vores del af verden.

Billeder af voksne mennesker, med vintertøj på og små børn med bamser under armen, der ulykkelige pludselig rives ud af deres liv. Mænd og kvinder, der med uovertruffet heltemod tager stilling til om de vil kæmpe eller flygte. Deres valg er ikke enkelt, og uanset skal meget bæres med videre i livet. Sådan er flugt fra krig. Her og nu. Ingen kunne drømme at at klandre nogen, uanset deres valg. Vi forstår med et slag!

Vi er klar med åbne arme, og det er noget at være stolt af. Det samler os. Ingen taler om menneskesmugling, hvis man rækker ud for at hjælpe et menneske i stor nød. Ingen prøver at gøre os mere bange, end tyrannen Putin allerede har gjort. Dejligt. Endelig lever vi op til de europæiske værdier, som de er formuleret i traktaten og i konventionerne. Og det er egentlig de samme konventioner, ukrainerne slås for. Frihed til at vælge. At mene, og at tale frit. Frihed for mindretal. Lige rettigheder for mænd og kvinder. Og ja, menneskerettighederne og flygtningekonventionen som de blev designet efter Anden Verdenskrig, der skabte de største flygtningestrømme, verden havde set.

EU bliver ofte klandret for sneglefart, bureaukrati og for mange beslutningstagere. Men egentlig er det jo en konsekvens af demokrati og ikke noget vi skal være hverken flove over eller kede af. En diktator kan være effektiv – et demokrati, hvor magten er delt, er nødvendigvis langsommere.

EU bliver ofte klandret for sneglefart, bureaukrati og for mange beslutningstagere. Men egentlig er det jo en konsekvens af demokrati og ikke noget vi skal være hverken flove over eller kede af. En diktator kan være effektiv – et demokrati, hvor magten er delt, er nødvendigvis langsommere
_______

Tid til refleksion – på begge fløje

De seneste år har der tydeligst på yderste højrefløj i EU – også i Danmark – været politikere, der gerne så konventioner, EU-fælleskab og regelbaseret statsførelse, hen hvor peberet gror.
Så sent som 10. oktober 2021 skrev Morten Messerschmidt i Berlingske en artikel med titlen: ”Danskerne har ikke brug for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. (https://www.berlingske.dk/kronikker/morten-messerschmidt-danskerne-har-ikke-brug-for-den-europaeiske). Det samme ønske nærer Putin.

Derfor må denne tydelige erklærede foragt for naboer, mennesker og regelbaseret statsførelse mane til gentænkning i de nationalkonservative kredse, der ikke vil tage arven efter Anden Verdenskrig alvorligt. At Messerschmidt skilte sig af med Marie Krarup, må siges at være en god begyndelse, men der er flere steder hvor positionen trænger til et eftersyn.

På samme måde må de betontyper på yderste venstrefløj, der ikke kan se værdien af NATO eller EU, se sig om efter en ny politik. Vel at mærke: Et NATO og et EU, der samlet har muskler – både militære, politiske og økonomiske – nok til at stoppe tyranen, Der er ikke nogen sandsynlighed for at Putin var stoppet, blot fordi vi satte os til at syge lange sange. Putin kender kun ét sprog – magtens.