Netop hjemvendt fra min første længere tur til Afrika i egenskab af formand for Børnefonden, må jeg leve med, at nogle vil udfordre min habilitet i dette indspark.
Men det lever jeg med, fordi jeg har en vigtig historie at fortælle. Børnefonden har arbejdet i Mali fra 2007. Siden har Børnefonden bygget 53 børnehaver, 221 klasselokaler fordelt på mange steder, 232 skolebogsbutikker og 14 biblioteker. Hertil kommer en lang række møller til at male korn og små gartnerier, der giver kvinder mere tid og en indtægtskilde. For blot at nævne nogle af indsatserne.
Det er sket med penge fra sponsorer med “børn i Mali”. Og naturligvis med midler fra virksomheder og fra Danmarks Indsamling. Når man først har været tilstede og med egne øjne set, hvor meget forskel vi kan gøre for relativt få midler, så er jeg ikke spor i tvivl. Det nytter.
Børnefonden arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder og indbyggerne i landsbyerne. Det er f.eks. kvinderne i landsbyen, der gennem en foreningsstruktur ejer møllerne. Og det er i samarbejde med de lokale skolemyndigheder, at skoler etableres og drives. Sådan må det være. For efter ca 15 år forlader Børnefonden området, og derfor er der fra første dag fokus på bæredygtigheden. Initiativerne skal kunne bestå.
Og der sker fejl. Mali er i et ganske fattigt land med udfordringer, der får enhver dansk økonomisk udfordrding til at ligne en fest. I sådanne lande kan man ikke lykkedes med alt. Men jeg oplever, at meget lykkedes, og der hvor det ikke lykkedes, der læres af fejlene og korrigeres for fremtiden.
Sidder man der midt iblandt, så må man som mor og mormor, som erhversperson, som formand for Børnefonden og som menneske have lov til at tænke længe og inderligt på, at disse vidunderlige mennesker netop er det. Mennesker som du og jeg, og som har drømme, forventninger og håb. Håb om en bedre fremtid, og ambitioner om selv at kunne påvirke samme.
Børnefonden kom en tur i medierne i februar. Fint at der er fokus på vores arbejde. Men rigtig ærgeligt er det, at mange sponsorer blev oprørte over det, de så og læste og opsagde deres sponsorater. Særligt fordi det viste sig, efter besøg hos det barn det hele handlede om, at han havde gået i skole, undtagen 5 uger, hvor moderen var på hospitalet. Altså det man kunne kalde en storm i et glas vand. Men i Mali og andre lande i den aller fattigste del af verden, betyder en dansk medieuge med Børnefonden i skudlinien, at projekter der tilsammen direkte eller indirekte ville berøre 40.000 mennesker nu ikke sættes i gang. Øv, er i den sammenhæng et fattigt ord.
Danish 
English