Udgivet i Ræson d. 31.10.2021. Du kan læse hele artiklen her.
Ikke bare har vi en rigsretssag i gang imod en tidligere minister, nemlig Inger Støjberg, nu har vi også en potentiel rigsretssag under opsejling imod vores statsminister Mette Frederiksen.
En medarbejdergruppe har lagt sig mellem politik, politikere og os. Borgerne. Os, der betaler og ser måbende til. Disse typer er ikke så optaget af forvaltning, love og demokratiske spilleregler. De er optaget af én ting: magt. Hvad siger meningsmålingerne? Er der noget at vinde eller tabe? Og deres kyniske tilgang til udøvelse af magt er gennemtrængende og gennemført. Deres omgang med stofområderne bærer præg af, at de íkke selv skal stå til ansvar for noget som helst. Hverken som politikere, eller som embedsmænd. De er kampagneledere i den evige valgkamp.
”TILTAG IFT. AT aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/lukke lortet).” Sådan slutter en sms til en afdelingschef i Justitsministeriet fra Pelle Pape. Han er Departementsråd, med ansvar for ministersekretariat, regeringskoordination, presse og kommunikation og udvikling. Altså en særdeles magtfuld og centralt placeret person i Statsministeriet og meget, meget tæt på statsminister Mette Frederiksen. Überspindoktor kunne være hans titel.
Nu skal det ikke handle om en enkeltperson, men om udbygningen af den medarbejdergruppe, der har lagt sig mellem politik, politikere og os. Borgerne. Os, der betaler og ser måbende til.
Disse typer er ikke så optaget af forvaltning, love og demokratiske spilleregler. De er optaget af én ting: magt. Hvad siger meningsmålingerne? Er der noget at vinde eller tabe? Og deres kyniske tilgang til udøvelse af magt er gennemtrængende og gennemført. Deres omgang med stofområderne bærer præg af, at de íkke selv skal stå til ansvar for noget som helst. Hverken som politikere, eller som embedsmænd. De er kampagneledere i den evige valgkamp.
Med lov skal land bygges
Dette fænomen har nu ført til at vores berømmede, ikke korrupte og tillidsvækkende demokrati nu står i en historisk situation. Ikke bare har vi en rigsretssag i gang imod en tidligere minister, nemlig Inger Støjberg, nu har vi også en potentiel rigsretssag under opsejling imod vores statsminister Mette Frederiksen. Sagerne handler hverken om ”barnebrude” eller mink, nej de handler om det helt afgørende og fundamentale: Med lov skal land bygges. Eller om magtens tredeling. Folketinget lovgiver. Regeringen udøver og domstolene dømmer.
Vil du gerne læse hele artiklen, så kan du læse den her: