Kære Venner, kære medlemmer af Europabevægelsen og Europæisk Ungdom.
Vi har nu fået resultatet af folkeafstemningen og vi må sande, at det blev et nej. Det er jeg oprigtigt ked af og træt af. Vi har kæmpet hårdt og mange af jer af har ydet en utrættelig indsats.
Vi kom rundt i hundrede byer, vi har talt med tusinder af mennesker, vi har skrevet bunker af debatindlæg og vi har været aktive på de sociale medier. Alligevel står vi nu alle med en træls følelse. For hvad skal der nu ske? Det vil den kommende tid vise. Men én ting er sikkert – I Europabevægelsen vil vi kæmpe videre. Opgaven er ikke blevet mindre. Udfordringerne bliver flere og flere; flygtningekrise, krige i vores naboregioner og klimaudfordringer er bare nogle af de problemer som kræver fælles svar. Derfor skal I når vi skilles i aften være klar over, at der er endnu mere behov for jeres indsats og opbakning end nogensinde før.
Årsagerne til afstemningens udfald er mange. Og nu må vi bruge noget tid til at granske resultatet og også evaluere vores egen rolle. En del af det handler formentlig om, at danskerne ikke har oplevet kampagnerne op til afstemningen som fuldstændige. Vælgerne, kommentatorerne og nej-siden har kritiseret ja-sidens kampagne for at være skræmmekampagne. Det mener jeg ikke, at vi skal tage ansvaret for i Europabevægelsen, men jeg mener, at det er vigtigt, at vi skriver os det bag øret, så vi kan forholde hos til det ved kommende folkeafstemninger. Det skal vi forholde os til, fordi nej-siden har haft held til at vinde stemmer ved at anklage ja-siden for skræmmekampagne. Men samtidig fristes jeg til at sige: ‘Tyv tror, hvermand stjæler’.
For det ærgrer mig, at nej-siden har brugt så mange kræfter på at fortælle, at EU er noget, vi skal være frygtelig bange for. Jeg synes også, det har været problematisk, når nej-politikere skråsikkert er gået ud og har stillet garantier om, hvad vi kan få af aftaler i tilfælde af et nej. Endelig synes jeg, det går helt galt, når politikere siger, at vi ikke skal tro på politikere.
Jeg kan forstå, hvis der er en enkelt politiker, man ikke har så meget tillid til, men i dette tilfælde er det jo hele Folketinget og hele vores politiske system, vi taler om.
I store træk og uden at tolke for meget på resultatet, må vi konstatere, at nej’et er et nej til at investere dansk suverænitet i det europæiske fællesskab og et nej til europol og de resterende retsakter som vedrører alt fra virksomheder til udsatte befolkningsgrupper.
Når vi står her i dag og har tabt valget, kan vi hurtigt blive mismodige og frustrerede over den situation, som det stiller os i. Det skal vi ikke blive, for intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. De partier som har anbefalet et nej ved folkeafstemningen, må nu tage ansvar. Ansvar for at bidrage til en formulering af, hvad det danske nej betyder og ansvar for i samarbejde med ja-partierne at finde en løsning på, hvordan Danmarks tilknytning til Europa så skal være på retsområdet.
Ansvaret for de løsninger har alle nej-partierne undslået sig under hele kampagnen og faktisk er det samme tilfældet i dansk politik generelt. Ingen af nej-partierne har nogensinde taget regeringsansvar på sig og de har ikke taget ansvaret for at konstruere helhedsorienterede løsninger på sig. Det bliver de nødsaget til nu. Det håber og tror jeg på, vil gavne den løsningsorienterede tilgang til politiske problemstillinger, fremfor at kritisere uden selv at komme med alternativer.
For verden venter ikke på Danmark. Mens vi har ført og været vidne til en valgkamp om en meget lille del af den danske EU-tilknytning, har store udfordringer været på dagsordenen i Europa og verden. Cop21 finder i dette øjeblik sted i Paris. Her skal verdensledere forsøge at finde fælles løsninger på fremtidens klimaudfordringer. Der er store flygtningemigrationer, som flygter fra krig i Mellemøsten. Og i det europæiske fællesskab står vi i december overfor en diskussion af Storbritanniens tilknytning til EU, som i de andre EU-lande fylder langt mere i befolkningers bevidsthed end den afstemning, vi lige selv har været i gennem. Vores ene næstformand, Morten Løkkegaard, sagde forleden, adspurgt på TV2 News af en gruppe børn, at de andre lande i EU for længst havde opgivet at forstå, hvad Danmark egentlig ville med det Europæiske fællesskab. Jeg må give ham ret.
For det må unægtelig være svært at forstå, at vi på den ene side vil have alle goderne ved fællesskabet, på den anden side vil vi ikke bidrage til det. Og når det hele brænder allermest på, tillader vi os at kritisere forsøgene på at løse de store problemstillinger, selvom vi ikke selv deltager i løsningerne. Den pointe gælder EU-landene i mellem, såvel som den gælder partierne i det danske folketing, såvel som den gælder i forhold til alle andre fællesskaber. Kritik bidrager ikke til løsningen af problemer, hvis kritikeren konsekvent undlader at bidrage med andet end kritik.
Det nej, som danskerne i dag har givet til tilvalgsordningen, kan som nævnt gøre os mismodige og frustrerede. Men det gør os ikke overflødige. Faktisk gør det os i Europabevægelsen mere vigtige end nogensinde før. Den brændende platform som vi i mange år har snakket om på europæisk niveau, er den vi står på lige her i dag. For det er muligt, at det blev et nej til tilvalgsordningen, men et nej til tilvalgsordningen betyder ikke, at der ikke er behov for grænseoverskridende løsninger på grænseoverskridende problemer. I forhold til de løsninger er EU stadig vigtig og bliver vigtigere og vigtigere for hver dag, der går. Det betyder ikke at det Europæiske Fællesskab er perfekt. Overhovedet ikke. Men det betyder, at hvis vi vil tillade os at kritisere det uperfekte i håb om at gøre verden bedre for både danskere og andre europæere, er det en forudsætning, at vi selv bidrager og går forrest i kampen. Det vil vi fortsat kæmpe hårdt for i Europabevægelsen.
Med de ord vil jeg endnu en gang takke vores kampagnesekretariat og vores fantastiske frivillige for en super dedikeret indsats de seneste måneder. Jeg vil gerne takke Europæisk ungdom for godt samarbejde og jeg vil gerne takke både partier, organisationer og bidragsydere for engagement i kampagnen. Nok blev det et nej, men min tro på engagementet i Europa er kun blevet styrket i løbet af valgkampagnen og det kan jeg takke Jer for. Nu skal vi feste på trods af resultatet og i vished om, at vi fra i morgen igen er parat til at kæmpe for fælles løsninger i Europa. GOD FEST.
Danish 
English