Fra tid til anden er jeg blevet spurgt om, hvorfor man skal have en strategi. Er det ikke bare spild af tid? Kan man virkelig forme en virksomhed via en strategi? Og endda har spørgsmålet lydt – det er vel i virkeligheden umuligt at lave en strategi, når omverdenen ændrer sig så hurtigt?
Selvfølgelig kan man undvære en strategi. Det er der da virksomheder, der gør. Nogle gør endda en dyd ud af ikke at have en, men en strategi opfylder i moderne ledelse flere funktioner.
Først og fremmest skal man, når man starter en strategiproces, vide én ting, og det er, at man formentlig aldrig vil realisere den. Hvorfor så have en vil mange spørge. Fordi det er vigtigt, at vide, hvor man vil hen for overhovedet at bevæge sig. I de første processer, jeg iværksatte, kaldte vi målene for fyrtårne. Men hurtigt blev vi klogere og begyndte at kalde målene fyrskibe. Dette fordi vi vidste, at omverdenens hurtige ændringer betød, at målene måtte være bevægelige.
Hvis man ikke har mål, efter min smag gerne ambitiøse mål, og hvis man ikke har strategier for at nå disse, så flytter man sig ikke.
Jo større en organisation des vigtigere, fordi strategien også udgør en basis for kommunikation. Kan strategien ikke kommunikeres let og forståeligt, og fra overordnet strategi transformeres til relevante handlingsplaner, er det ikke en holdbar strategi.
Det aller vigtigste er nemlig, at den lader sig implementere. Enhver kan jo på 20 slides beskrive mål og strategi, men hvis ingen forstår at omsætte dette til handling, ja så er det spild af tid.
Omvendt er det, når man har en strategi, kan kommunikere den, og evner at omsætte den til handling. Så sker der nemlig noget. Menneskene i virksomheden begynder at arbejde sammen og kunderne kan skelne virksomheden fra andre lignende. Sidst men ikke mindst, så begynder investorerne også at have tillid. Dette forudsætter, at man i 9 ud af 10 tilfælde leverer på det, strategien handler om.
Det forpligtende ved at have en strategi kan naturligvis skræmme nogen. Men jeg har altid følt en tilfredstillelse ved netop det løfte en, vel at bemærke kommunikeret strategi, betyder. Løftet retter sig mod alle stakeholders. Medarbejderne, kunderne, invetorerne og det eller de samfund, man opererer i. Dette kræver naturligvis, at strategien hænger sammen. Og det er nok det område, hvor flest møder udfordringen ved at have en strategi.
Hvis strategien ikke hænger sammen, kan den imidlertid ikke kommunikeres, og hvis den ikke kommunikeres, er den ikke værd at bruge tid på. For så lader den sig jo ikke implementere.
Jeg er selv blevet udfordret på emnet fra dygtige medarbejdere, der med rette sagde “stategien kan da ikke være hemmelig?”.
Og svaret er klart. Nej, det kan den ikke. Og hvis den kommunikeres, så vil konkurrenterne også kunne se den. Og hvad så? Hele forskellen ligger i evnen til at implementere. Og det betyder helt ud i hvert hjørne af virksomheden – hos hver enkelt medarbejder.
Den sidste væsentlige funktion ved en strategi er evnen til at prioritere. Det er i de fleste større organisationer et helt kritiskt spørgsmål. Der er nemlig ofte flere muligheder og gode ideer, end der er ressourcer til at gennemføre. Her danner strategien en hjælpsom ramme for, hvad der skal gøres. Og nok så væsentligt hvad der ikke skal gøres. Det er i fravalgene, de helt store udfordringer melder sig, og det er her, det er svært.
Så det er efter min mening vigtigt at have en strategi, der:
- giver retning og hastighed og gerne ambitiøst
- kan justeres efter ændringer i omverdens bestemte forudsætninger
- kan kommunikeres internt såvel som eksternt
- kan implementeres og danne ramme for prioritering
og som retter sig imod alle stakeholders og som evner at balancere forskellige hensyn. Mere om balanced scorecard en anden gang.