Turbulente tider – en alternativ åbningstale

Tre uger før folketingets åbning, tirsdag den 11. sep., er jeg blevet bedt om at holde en alternativ åbningstale på Vartovmødet.

Vi lever i turbulente tider; den ene krise synes at afløse den anden. Det er imidlertid i turbulente tider, at vi skal arbejde sammen, forandre og forny og samtidig sikre os, at vi ved, hvad vi gør. At vi ikke tager ting for givet, men faktisk stopper op og overvejer, hvad det er for grundværdier, velfærdsstaten indeholder, og som gør netop vores samfund til en af de eftertragtede pletter på jorden for mennesker.

Et stærkere Danmark
Når det blæser bygger nogen vindmøller, andre bygger læhegn. Vi har en regering, der vil dette land noget. En regering, der vil dette land noget nyt. Det er tid til at bygge vindmøller, for ja det blæser. Vi er i gang med at forny Danmark, og vi har tænkt os at blive ved.

Vi vil forny Danmark til et stærkere land, der ikke er bange for en mere og mere sammenhængende verden. Et Danmark der spiller en aktiv rolle i at vise nye veje. Nye veje for velfærdsstater, men også viser de stater, der endnu er under opbygning, at kun ved hele tiden at forny os, kan vi holde fast i de mål, vi har.

Mål om lille afstand mellem rig og fattig. Mål om lige adgang til uddannelse og sundhed og indstillingen til at fællesskaber er den alt afgørende ramme for individernes udfoldelse.

Velfærd og lighed
Hvorfor er det vigtigt at holde øje med ligheden i samfundet? Hvorfor er det ikke lykken at konkurrere om alt og lade de stærkeste vinde? Man kunne, som tilhørende eliten, fristes til at tro, at dette måtte være topmålet af lykke. Men nej. Al viden, vi har, fortæller os, at samfund som vores, hvor vi sikrer hinanden, er de samfund, hvor vi lever længst, hvor vi er gladest, og hvor vi er mest trygge. Også de der har mest. Ja, det er faktisk sådan, at de rigeste mennesker i lande med mest ulighed lever kortere, end de, der har mindst i lande som vores. Derfor skal vi alle kæmpe for velfærden og for ligheden.

Mange mennesker i det danske samfund står overfor en af de ultimative mest utrygge situationer, et menneske kan møde, nemlig at miste deres understøttelse. Det kan vi, og det skal vi ikke se på. Vi skal kunne finde veje sammen, som gør det udelukket at sende folk fra hus og hjem, at sende børnefamilier ud på en social nedtur, der vil række mange år ud i fremtiden med negative oplevelser aflejret i børnene. Men det vil kræve noget af os. Kræve noget af os alle. Det gælder erhvervsliv, fagbevægelse og den enkelte. Det haster, og regeringen er i fuld gang med at afsøge muligheder for, hvordan vi sikrer folk en indtægt. Dette bliver ikke gratis for nogen, og det bliver heller ikke bare populære løsninger. Her kommer vi til at give noget, alle parter.

Krisen tvinger os til nytænkning
Ikke bare er vi midt i en økonomisk krise side om side med resten af verden, og husk i øvrigt at her går det jo faktisk stadig derudaf på første klasse for mange danskere. Nej, vi er også i en ressource krise. Dette gælder ikke bare olie og gas, nej det gælder snart sagt alt.

Stigende fødevarepriser, stigende priser på mineraler o.s.v. Denne krise er i særdeles båret af noget, der i virkeligheden er godt, nemlig at flere og flere mennesker i verden kommer ud af fattigdom og ind i en voksende middelklasse. Knapheder vil imidlertid tvinge os til at tænke nyt. Og det er godt nyt for danskere. For vi er innovative og iderige. Vi er vokset op med en kritisk sans, og vi tør stille spørgsmål.

Forresten skal vi nok se på endnu en reform, nemlig af folkeskolen. Her er reformkravet undervisning, der kræver kritisk stillingtagen og lærer børn at stille spørgsmål. Samtidig er en internationalisering af folkeskolen helt nødvendig. Hvorfor er det kun de mest velstilledes børn eller velhavende indvandrere, der kommer i internationale skoler med det fortrin det giver? Alle danske børn skal gå i internationalt orienterede skoler, med lærere der har en universitetsuddannelse og som mestrer den nyeste teknologi. Det kommer vi til at investere i. Omskoling, videreuddannelse o.s.v.

Kvoter for virksomhederne
Efter endt skolegang skal alle unge i arbejde. Vores velfærdsmodel har slet ikke råd til at spilde en ung på gulvet, og vi har ikke som mennesker lov til at se hinanden gå til, uden at række ud. Derfor vil regeringen indføre kvoter for virksomhederne, således at ALLE, der tager en uddannelse, også får en praktikplads. I det sidste år af en akademisk uddannelse, vil der blive indarbejdet praktikperioder, også disse vil blive lagt ud i kvoter.

På den måde kommer alle i gang med at bidrage, når de har endt uddannelse.

Bæredygtig vækst
Tilbage til spørgsmålet om knaphed. Her kan vi virkelig være med til at vise vejen for, hvordan et højteknologisk, veluddannet og lige samfund, gennem innovation og nytænkning kan genanvende, omforme, effektivisere vores forbrug. Vi kan jo ikke tale om vækst, uden at tale om bæredygtig vækst. Uden vækst ingen velfærd, men med ukritisk vækst en meget problemfyldt verden for vores børn og børnebøn.

Klimaudfordringen er jo ikke drevet over efter COP 15-fiaskoen. Det er ikke kun hukommelsen om de pinlige episoder, der i dag vækker til bekymring. Nej, det er også det internationale samfunds evne til at agere, der må bekymre. Men her er godt nyt. Faktisk er USA nu foran EU i at reducere CO2-udslip. Bevares, de kom også fra et meget højt niveau. Men under alle omstændigheder vidner også dette om, at det globale CO2-problem IKKE driver over. Det må og skal tages alvorligt.

Også her hører vi til jordens priviligerede. Vi har både et økonomisk råderum, et teknologisk forspring og en tradition for nødvendige infrastruktur-investeringer, der gør det muligt for os at gøre noget og at bruge os selv som “modeller”, og derved kan vi bygge virksomheder, der ikke bare løser den danske udfordring, men skaber teknologier, der kan bruges andre steder. Dette område vil regeringen satse på og vi vil stille store krav til energirenovering i både erhvervsliv, offenlig virksomhed såvel som hos private. Samtidig vil der blive set på proaktive skattelettelser, således at disse nødvendige omlægninger kan realiseres.

Stærk iværksætterkultur
Det danske erhvervsliv er stærkt og godt, men også her har kriserne sat deres tydelige spor.

Regeringen vil tage initiativer til at lette gældsaneringer for konkursramte, således at entreprenører med stærke iværksætter-gener ikke sættes ud af spillet for tid og evighed. Parallelt med dette vil vi sætte fokus på den nye iværksætter. Ikke bare med mentor og uddannelsesforløb, men også ved at lade kommuner være drivende kræfter i at administrere for de nystartede. Der er både arbejdspladser, økonomi og iværksætterstøtte i dette. En støtte der ikke er økonomisk, men administrativ. Alle skal let kunne skabe en arbejdsplads for en eller flere andre – også private husholdninger.

Virksomheder skal kunne bryde grænser
Regelsanering har været på dagsordenen igennem lang tid, men nu vil vi gå mere direkte til værks og garantere at alle virksomheder med op til 200 ansatte, via en hjemmeside kan få overblik over alle regler m.m. relevante for netop denne type virksomhed. Lidt i samme boldgade, så vil regeringen se på incitamenter for virksomhedsejere til at sælge eller købe virksomhed, med henblik på at få skabt størrelser af virksomheder der bryder igennem de magiske grænser, og kan være pipeline for de nye Danfossʼer og Veluxʼer. Der er i Danmark et strukturelt problem her, som vi kan og skal via rammebetingelser gøre noget ved.

I Danmark har vi et stærkt og fremsynet landbrug. I et tæt samarbejde med landbrugets organisationer, vil vi reformere således, at vi stimulerer til miljørigtig drift, økologi og alt i alt et bæredygtigt landbrug. Det vil ikke blive populært blandt alle landmænd, men gennem en sund videreudvikling af den måde vi har drevet landbrug i Danmark, kan vi sikre sunde fødevarer, god økonomi hos landmanden OG en eksportsucces.

Mere ligestillling
Endnu et erhverv vil blive berørt af reform. Og det er det ældste erhverv på kloden, nemlig prostitution. Regeringen ønsker at kriminalisere køberne af sex. Kun gennem denne type lovgivning kan vi få bugt med traffiking, som må betegnes som vor tids slaveri. Det er muligt at nogle bliver ramt urimeligt af et forbud, men dette opvejes mange gange af, at vi får stoppet eller næsten stoppet tilstrømning af helt unge, helt bange og helt ensomme piger, hvis liv ødelægges systematisk. Lige nu medens vi bare ser på det.

Inden vi forlader erhvervslivet og dettes vilkår i Danmark, vil jeg blot nævne, at det er regeringens hensigt at stille forslag om at dele barsels- og forældreorloven ligeligt mellem mænd og kvinder. Efter mange års fokus på ligestilling mellem kønnene må man konstatere, at det stadig kun er få kvinder, der når toppen i erhvervslivet. En af årsagerne er det karriere “set back” kvinder oplever, når de får børn. Vi har ikke råd til at spilde ledelsestalent, forskertalent eller andet talent. Befolkningerne i EU er små, og relativt til resten af verden skrumper vi voldsomt de kommende årtier. En anden årsag er rollerne i hjemmet, og her må og skal manden have mere plads. Både så kvinden kan gøre karriere efter eget valg, men også så han kan få nye roller og blive mindre sårbar i forhold til perioder uden job. Mænd er heldigvis ofte fædre og fædre er væsentlige.

Kultur, kompetencer og konkurrence
I en tid hvor vi uafladeligt drøfter værdier, kulturer og disses vilkår, er det væsentligt at investere i kultur. Derfor vil regeringen se på muligheder for at sætte flere midler af til kulturen, samtidig med, at der nedsættes en hurtigt arbejdende gruppe, som skal komme med oplæg på, hvordan vi kan få større integration mellem uddannelses- og dannelses-miljøerne. Mellem kulturinstitutionerne indbyrdes og mellem danske og internationale institutioner.

Det forbrug, vi har af kultur i Danmark, er det mindst CO2-udledende forbrug, vi overhovedet har. Og vi lever i en oplevelsestid, hvor vi hele tiden må se os i konkurrence med et medieunivers, som følger os fra morgen til aften via smartphones o.lign. Vi skal se, mærke og lugte til kultur – også i virkeligheden, så også derfor er der god grund til at bruge penge på kultur.

Vi lever i dag flere kulturer i Danmark. Det skal vi være glade for, og det får vi allerede meget ud af, og vi kan få mere. Vi skal se på, hvordan vi kan få flersprogede børn til at se sig selv som dygtige. Det er jo altså sådan, at ham eller hende der kan to sprog som udgangspunkt er mere kompetent på sprogområdet end ham eller hende, der kan ét. Hvis vi altså vil se det!

Det er også sådan, at mange af de sprog der idag tales side om side med dansk, faktisk er sprog som tales i lande som Danmark eksporterer til eller samarbejder med. Derfor skal vi naturligvis undervise i disse sprog. Både for at støtte denne kompetence, men også fordi vi ved, at indlæring støttes i alle fag, også dansk, hvis modersmålet er en del af uddannelsen.

Inklusion handler om at trives i og blive stærkere af forskellighed. Det er det, vi i Danmark skal sigte mod og vise, at danskhed er mere end øl, snaps og skål. Danskhed er fællesskab, tolerance, åbenhed og kort mellem rig og fattig. I mange indvandrermiljøer er der en relativ materiel fattigdom, men en rigdom på kulturer, sprog og iværksætteri. Dette bør vi dyrke som et fortrin og en styrke. Kan vi det, kan vi faktisk vise vejen for masser af steder i verden. Og hvis ikke vi kan, hvor den relative forskel er mindst, hvor så?

Ansvar og pligt
Vi står overfor store udfordringer, og jeg vil ikke lægge skjul på, at vi kun lykkes ved at gøre dette sammen. Flere af reformerne kræver brede forlig, og ingen skal være i tvivl om, at det er det, regeringen sigter på. Omvendt må ingen lades i tvivl om, at regeringen vil en politik, der er markant anderledes end den ført af den tidligere regering. En politik, der er båret af ansvarlig økonomisk politik, men som også søger at realisere det bedste i danskerne, søger at fastholde relativ lighed og en politik, der tager højtideligt, at det er gennem et erhvervsliv, der kan skabe arbejdspladser, at vi kan udvikle vores velfærdsmodel.

Jeg vil blive ved med at sige tingene, som de er. Enhver leder skal såvidt muligt holde sine løfter, men enhver leder har også pligt til at tage bestik af situationen, også når denne ændrer sig, og på baggrund af dette træffe både de populære og upopulære beslutninger. Man har pligt til at bryde sine løfter, hvis situationens alvor kræver det, og man iøvrigt kun kan opføre sig ansvarligt ved netop dette. Ellers vil Danmark hurigt ende som Grækenland.

Det lederskab, jeg sammen med mine ministre har påtaget mig, er ikke båret af højkonjunktur, fest og farver. Nej, vi er født til at rette op, innovere og reformere – alt sammen for at kunne se vores børn og børnebørn i øjnene. Det er en leders pligt at aflevere noget til sine efterkommere, der er bedre og stærkere end det, man overtog. Dette lederløfte agter jeg at holde.